Livsaften
Et menneske, der er gået gennem hele livet med et lyst sind, sidder hensunket, lillebitte, i en stor lænestol. Det er hviletid efter måltidet, hvor man kan tage et blund i sin seng. Kun sidder hun i denne lænestol, fordi hun ikke tør komme i seng – hun kan godt komme op i sengen, men hun er bange for at komme ud af den igen. Det skal hun selv klare, hun får ikke hjælp til det. Hun tør ikke. For hun er faldet tidligere. Benene kan ikke som de skal. De ryster, når hun endelig får dem til at flytte sig. Hun er over 90 år.
Senere er der nogen, der siger, at man som pårørende ikke skal hjælpe de ældre på toilettet, for det er personalets opgave.