Kuk-Kuk
Det er Færø-vejr! Alle årstider på en og samme dag – dyb blå himmel, skygader med vintervådt i og gardinforhæng mellem himmel og jord, der munder ud i hagl, der forvandles til regn, og et splitsekund senere kommer solen frem og tørrer Peters krop!
Hvor skoven dog er frisk og stor,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
Skovmærker der og jordbær gror,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
I træets bark er mærke sat,
der så jeg dig en måneklar nat.
Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera…
Papirbunkerne er reduceret kraftigt, og al min oprydning går nu ud over skuffedarierne. Jeg har fundet nogle af papirerne, resten af tallene skal jeg finde i de digitale gemmer, så jeg kan få søgt Folkepension.
Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera!
Jo, det er såmænd H.C. Andersens tekst – fra 1850. På en tysk folkemelodi. Jeg vidste det ikke lige, så jeg slog det op i den gamle Højskolesangbog – fra før kanonerne.
Der er 100 dage, til jeg bliver pensionist!