Gul
Frokost på terrassen. Jeg læser om Frans af Assissi.
Frans voksede op i en velhavende familie, men besluttede sig som ganske ung for at forlade sit materielle liv for at hengive sig til et liv i kristendom, han frasagde sig alle privilegier, han fik mange tilhængere, og der blev dannet flere franciskanske ordener. Frans indså, at i alt liv i naturen havde han en bror eller en søster. Vi er skabt som enkelte væsener, men vi udgør en helhed sammen, ingen er uundværlig.
Min gule trøje er en insektfanger. Jeg havde knapt nok tænkt ordet gul, før en gul sommerfugl flagrede omkring mig, meget fin. De små orange jordbier sætter sig godt til rette i alt det gule stof og pudser sig – min første rigtige brumbasse, der kommer også bier, de vimser søgende langs husvæggene – alle på jagt efter en sommerbolig. Nej, I skal ikke flytte indenfor, men der kunne nok være ledigt mellem murstenene højt oppe.
Forårsblomsterne pibler op – kærminde, tusindfryd, anemone, vinka og viol, både blå og hvide, små grønne spydspidser varsler iris på vej – løgplanterne står endnu, nye er på vej, kun er vintergæk og erantis vendt tilbage til mulden.
Min oprydning fortsætter, indenfor og udenfor. Og samtidig indeni. Som at rense ud mellem hjernevindingerne!