Brak
En stille dag, jeg ligger brak, gigten plager. Brunch på terrassen. Liljen er som voks, uvirkelig i form og farve.
Jeg læser om Sufi. At leve livet, og alligevel ikke være fanget i det. Kende grænser, og alligevel have sit eget grænseløse rum indeni. At erkende, at glæde og tilfredshed ikke kommer udefra – at opnå, som Beethoven, at høre musik uden at kunne høre.
Aftenvandring ud i det klare forårsvejr, knivskarpt og lyseblåt.