Sidste Arbejdsår – Dag 225 – Forårsvæld

Forårsvæld

Lade lyset trænge helt ned i skovbunden, lade forårsvældet strømme, siv og græs og grene få farve, knopper modne og blive sprængfærdige. Lade lydtæppet gennemsive os, helt opfylde hver en fiber i kroppen, når vi styrer igennem foråskvidderet, og lade freden dale lag for lag ned igennem os, igennem alle centre i hele vores fysiske, mentale og spirituelle eksistens.

Overvinde noget, vælte de indre stopklodser og se, at det bringer noget bedre med sig. Undersøge og finde afklaring, gå ind i kernen og bevæge sig mod målet med mod og handlekraft.

Der findes dage med stopklodser og dage med afklaring og dage med forløsning. Dage, hvor noget kan afsluttes og nyt begynde.

I dagenes lange kæder danner vi bestandigt nye mønstre, liv, der strikkes sammen og snoes ind imellem hinanden, liv, der følges ad, og liv, der skilles og mødes igen engang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *