Stresshåndtering
At være på vej og nå det man skal i god ro og orden. Tage livet i det tempo, det byder sig til. Jeg øver mig i at give slip, give los, slippe glæden løs og slappe af. Det er meget vanskeligt, når man er hærget af stress fra tidligere og derfor har nemmere ved at gå i stress-mode helt af sig selv, uden omgivelsernes indblanding.
Når der ovenikøbet opstår en udefrakommende stresspåvirkning, så er det som at begynde forfra med at fastfryse dette nu, gå i slow-motion, sige til sig selv fx: – Grunden til, at jeg står her lige nu, er at jeg var på vej til at … – det kunne være at hente noget, at gøre en handling færdig, at vaske op. At tage én ting ad gangen og gøre den færdig. Lukke alt andet ude. Hukommelsen står af, og man må tale til sig selv som til et lille barn, der ikke ved, hvad det skal.
Derpå skal man til at genopbygge roen i maven, komme i tanker om, hvad denne stresspåvirkning egentlig består af, måske dele den op i mindre enheder, så at vi kan tackle det lidt ad gangen. Og omsider indse, at værre er det heller ikke, vi skal nok komme igennem – vi opbygger erfaring i at rejse os igen. Det kan føles som en forsinkelse, men hvad er det nu, vi skal nå? Det handler om at komme forbi og ud på den anden side hel og sund.
Vi skal se forbi det, vi skal udenom, og vi skal se for os, at vi slapper af.