Sidste Arbejdsår – Dag 198 – Forårets små Mi-Rakler

Forårets små Mi-Rakler

Dette helt lysgul-grønne skær omkring en træsilhuet. På afstand lyser den.

Forårssnak i bussen, foretagsomhed, latter, hum-hum lyder det oppe fra førersædet. Klik og klak og klong, når rejsekortet glider forbi den blå robot. Indkøbsposer, kuffert, hund og naboer, nik og grin, gebærder, knappen trykker stop, og døren går, man tager passagerrollen på sig, nogle stiger ud, nogle stiger ind. – Check, check, check. Husk at checke ud!

Forårsløg – ja påskeliljerne – duften af hyacint – vintergækkerne i flokke hen ad plænerne, tiden der kommer, jorden der drejer den rigtige vej.

Ja, her skal jeg af! – Og så er det mig næste gang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *