Kernehus
Jorden midt i rummet – sneglen i sit hus – frøet i sin skal – cellen, kernen med sit eget rum udenom, fyldt med ilt eller vand, fyldt med den næring, den behøver…
Kuglen med sin dyrebare last af liv i trofast snurren om sin akse, i sin mælkevejsgalakse, i balance mellem driften udad og driften indad, i balance mellem rotationen om den egne kerne og den fælles kerne – den perfekte konstruktion, ufatteligt vi er her.
Løg, der åbner sig mod lyset og spreder deres farver. Et lifligt øjeblik – et menneske badet i sin sol.
27. februar – og kaffe på terrassen.