Violin
Melodimønstre, rytmemønstre, musik uden tid, mønstre i stedet for takter. Vi mødes i livets mønstre, mens vi sætter regler op som taktstreger. Livet kan ikke sættes i bås, vi kan ikke passes ind i firkanter – eller trekanter. Vi er levende mennesker, der ånder som træet og suger næring til os, som træet suger vand op om foråret.
Man kan sige om et musikinstrument, at når det kommer op at hænge på væggen, så dør det. Men man kan faktisk godt genoplive en violin, men da skal man ville det, man skal spille på den hver dag, og det kan tage lang tid at bringe lyden og klangen tilbage. Det kan også være for sent, det kommer an på violinens tilstand og hvor længe den har hængt urørt.
Det er lige som et menneske, det kan hentes frem igen af glemslen – af dybet, det måske var sunket i. Men det kommer an på dets tilstand, og det kommer an på, om man tror på at det kan lade sig gøre. Man skal ville det.
Hvis et menneske har været uden arbejde i årevis, skal der mere til end at finde et arbejde. Der er meget, der skal hentes frem og bringes på plads. I alle de år har det menneske ikke fået lov at følge med i arbejdslivets udvikling. I de år har det menneske måske mistet troen på sig selv.
Vore regler siger i dag, at man må ikke modtage supplerende dagpenge i mere end et halvt år. Så skal man enten have fundet et fuldtidsarbejde, eller man skal blive ledig på fuld tid. Er man tæt på pensionsalderen, er det i erhvervslivet af i dag meget vanskeligt at få nogen til at ansætte sig, og da yderst sjældent på fuld tid. Har man deltidsarbejde i den alder og mister retten til supplerende dagpenge, så må man forlade deltidsarbejdet og blive ledig på fuld tid. Så kan man igen ikke følge med i arbejdslivets udvikling. Det slag taber man. Erhvervslivet taber også den gnist, der var i det menneske på deltid. Staten taber også på det, fordi den skal betale dagpenge på fuld tid.
Hvis vores samfund skulle komme på den tanke, at man bør udnytte ressourcerne bedst muligt og skabe win-win situationer – ja så har vi hermed leveret ganske udmærkede idéer, hvad angår arbejdsmarkedets ressourcer:
Har man et godt deltidsarbejde, og er man en lidt sårbar spiller på arbejdsmarkedet, så skal der være en individuel vurdering, der giver plads til, at man bliver i sin deltidsstilling, til man får andre muligheder eller man pensioneres. Så får vi en vindersituation til gavn for alle parter.
Ja, man kan ligefrem være så heldig at bevare kontakten til arbejdsmarkedet, når man pensioneres, så at man kan få et lille deltidsjob…