Måned: maj 2019

Søger og du skal finde

Netop som jeg bestemte mig til at slippe det, så fandt jeg det! I det øjeblik, vi slapper af og lader det fare, så dukker det op helt af sig selv – det vil bare ikke hundses med! Et tæppe, der har været forsvundet for mig i flere måneder! Og jeg mente til sidst, at det er kommet med til genbrugsbutikken fornylig. Men så ved rengøring i en mørk krog – så husker jeg det alligevel, og jeg lagde det dér – for at jeg bedre kunne finde det…

Her bliver mere og mere rent og ryddeligt.

“Vi gemmer al den hygge væk,
som flyder her til daglig…”

begynder Piet Hein i et gruk og slutter:

“Her ligner et sterilt
og ubeboeligt kontor,
for her kommer et par men’sker,
som skal se hvordan vi bor…”

Skovtrolde, kirsebærlunde og forglemmigejer – overdådige forår!

Levende møder

De er meget opsøgende i disse forårsdage, hr. og fru And. De stiller sig op lige foran dine sko og mærker lidt efter med næbbet, om der er noget spiseligt i farvandet. Der er en pose, der knitrer lidt, måske der var en delikatesse et sted? Håbet er som vårens vandland lysegrønt – men den rigtige sunde føde for det smukke par er netop alt det grønne!

Tag akvarelfarverne frem! Her er der rig lejlighed til at lege med nuancerne! Grøn symfoni, fantasier i alle vårens vækster, former, kontraster, nabonuancer, himlens baggrundstæppe – fuglelivet, kragen, der venter uendeligt tålmodigt på, at du rejser dig fra bænken, alliken, der kommer fra den anden side og sætter i gadedrengehop på sekundet, du rører på dig. Gæssene, der græsser i flok, nogle af de voksne vagthavende holder øje med flokken med strakt hals og råber gevalt, om der opstår uventede bevægelser blandt de dér mærkværdige skabninger, der går rundt i flokke og enkeltvis. Så kan man heldigvis hoppe i vandlandet – værsågod at lægge fra kaj…

Og vi menneskeskabninger kan vende hjemad med hele farvespillet på nethinden og lade den flyde ud gennem penslen derhjemme, lunt i krogen, mens vejr og vind og vådt og hvidt passerer vore vinduesglas.

Levende møder med levende væsener, ordløse samtaler fulde af lyde, danse der danses til løvets musik, øjne der spiller, og livet der lyser.

Manna

Der kan komme uventede goder til os – som ”Manna fra Himlen”. Udtrykket kommer fra Biblen og forekommer i beretningen om ørkenvandringen, hvor Gud gav israelitterne manna fra himlen. Mannaen faldt fra himlen som dug over lejren om natten. Manna ligner korianderfrø, de kunne males på håndkværn eller stødes i en morter. Det kunne blive til brød, bagt i olie.

Mannagryn var fattigmandsføde i det gamle Danmark, de blev høstet fra en type sødgræs, kaldet mannagræs. Sammen med andre græsser var de med til at holde sulten fra døren for fattige folk, der ikke havde chance for at smage hvedebrød.

I indremissionske hjem havde man en skik, hvor man kunne trække et kort, hvorpå der stod et citat fra Biblen, de blev kaldt mannakorn. Dem kan jeg huske! De blev opfattet som et budskab fra Gud, det kunne være en opmuntring eller et godt råd til den aktuelle dag. Det kan være, jeg mødte dem i søndagsskolen.

Storbladet elmetræ – det er det træ, der efter sin blomstring sætter disse florlette frugter i næsten gennemsigtige blade, som små korn, der kan spises, mens de endnu er friskgrønne. Og dem kan jeg også huske, når jeg som barn var med i skoven om foråret, vi gik og spiste de små blade med korn, som var det nødder. Og de smagte godt, som små friske salatblade med en lille kerne i.

Jeg er i bund med min mægtige oprydning. Det er som manna fra himlen!

Digitale Seniorer

Når ansøgningen om Folkepension og tillæg omsider er sendt afsted, så kan vi stå dér med tvivlsspørgsmålene, som vi ikke fik skrevet i rubrikken bemærkninger. De kommer som regel ved eftertanken – når det hele er overstået.

Vi modtager en kvittering i e-boks med oversigt over alle de oplysninger, vi har givet, og det er muligt derfra at sende en mail til henholdsvis Udbetaling Danmark og vores kommune, så vi sikrer, at vi får søgt alt, vi har behov for, og får givet de rette oplysninger.

Igennem arbejdslivet optjener vi forskellige typer pension. Tidligere skulle man hente oplysninger forskellige steder for hver type pension, men i dag er de samlet i en oversigt på Internettet: pensionsinfo.dk. Det er en god hjælp, når vi skal oplyse om forventet indkomst i det aktuelle år, man logger ind med NemID. Oversigten fortæller, hvilke typer pensionsopsparing man har, hvilket beløb årligt, og om det er en tidsbegrænset eller en livsvarig ydelse, om det er skattepligtigt, eller om der er betalt skat allerede.

Det har givet bonus at læse hele vejledningen igennem først, man kan genkende en del på vejen, men på et tidspunkt må man bare springe ud i det og se, hvor langt man kan komme. Og er man så stædig som mig, bliver man siddende, til man kan trykke ”Send”!

Belønningen: At sove længe!

Gennembrud

Denne friskhed i luften, når det lige har regnet, og man cykler slalom mellem pytterne, fuglene triller, fløjter, snakker – hele lydtæppet vibrerer, og man har udført det, man drog ud for.

Tilbage er det digitale arbejde – det, der står i kø, hænger over hovedet, tynger på skuldrene: At søge Folkepension. – Jeg sprang ud på dybt vand akkurat lige før dagen var til ende, en proces, der stjal min nattesøvn, med mange afbrydelser, ikke mindst fordi jeg blev smidt ud af borger.dk flere gange. Hvis man ikke er aktiv på siden i længere tid – fordi man for eksempel er gået i tænkeboks og er fanget af mystikken og ikke kan finde ind til, hvad man skal svare på og hvor oplysningerne skal stå – ja, så bliver man logget ud af borger.dk med magt.

Det er afgørende for hele processen, at vi har mulighed for at gemme vore indtastninger løbende, så vi kan tage en pause, logge ud og forlade siden, søge oplysninger, og vende tilbage og fortsætte, så HUSK at klikke forneden i hvert billede på ”Gem midlertidigt”! Når man atter logger ind, sætter man flueben ud for ”Start, men anvend allerede gemte data”.

Hele vejen igennem er der små spørgsmålstegn, der tilbyder forklaring på det enkelte punkt, det er en god hjælp, selvom det ikke løser alt, og endelig er der en rubrik, hvor vi kan skrive bemærkninger undervejs – det er et must i ethvert skema: En rubrik til det levende liv, der ikke kan sættes i bås i et skema!

Det er som selvangivelsen i gamle dage, den var værre end eksamen! Der er hårdt brug for forenkling – det skal være tilgængeligt og forståeligt for os, der har rundet de 65 og er på vej til seniorlivet!

Natten blev lang.

Kuk-Kuk

Det er Færø-vejr! Alle årstider på en og samme dag – dyb blå himmel, skygader med vintervådt i og gardinforhæng mellem himmel og jord, der munder ud i hagl, der forvandles til regn, og et splitsekund senere kommer solen frem og tørrer Peters krop!

Hvor skoven dog er frisk og stor,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
Skovmærker der og jordbær gror,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
I træets bark er mærke sat,
der så jeg dig en måneklar nat.
Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera…

Papirbunkerne er reduceret kraftigt, og al min oprydning går nu ud over skuffedarierne. Jeg har fundet nogle af papirerne, resten af tallene skal jeg finde i de digitale gemmer, så jeg kan få søgt Folkepension.

Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera!

Jo, det er såmænd H.C. Andersens tekst – fra 1850. På en tysk folkemelodi. Jeg vidste det ikke lige, så jeg slog det op i den gamle Højskolesangbog – fra før kanonerne.

Der er 100 dage, til jeg bliver pensionist!

Folkepension

”Men det jag minns, det var ljuset…!” – sang Östen Warnerbring om synet af Danskerkysten – netop denne aften for 74 år siden – i ”Det var en Lørdags Afton…”

Befrielsesdagen – det var 74-årsdagen for befrielsen i dag. Jeg læser Rachel og Israel Rachlins “Fortællinger fra vores liv” – et fantastisk tidsbillede, det er som at læse Stefan Zweigs “Verden af i går”. – Israel Rachlins barndom i Litauen og kurophold rundt i Østeuropa, Rachel Rachlins barndom på Østerbro i København – det er så livagtigt, at jeg kan høre lyden af skraldebøtterne og lugte køkkentrappen i Ryesgade…

Jeg har taget hul på det – at læse om Folkepension. Det bliver en lille lokal befrielse, når jeg meget snart får sendt ansøgning om Folkepension og de tillæg, der måtte være mulige for mig. Man skal tænke sig om, hvis man evt. skal have udbetalt feriepenge eller andet – at det ikke ramler sammen med udbetaling af pension, så det bliver trukket fra – det er en god idé at mærke sig de datoer på året, hvor noget senest skal søges, og hvor noget udbetales. Man skal også være opmærksom på, hvor meget man må tjene, uden at der bliver trukket i pensionen.

Der er flere begreber at blive klog på:
Folkepensionen består som regel af Grundbeløb og Pensionstillæg, dertil kan man have private pensionsopsparinger – Bundfradrag (hvad det er, forstår jeg endnu ikke) – Ældrecheck – Personlig tillægsprocent – Varmetillæg – Boligtilskud – Helbredstillæg. Formue og Personlig tillægsprocent er afgørende for, hvilke og hvor store tillæg man kan få. Hvis man er meget fattig, kan man også søge om Personligt tillæg, der vurderes individuelt.

Det er godt at vide, at man kan gemme sin ansøgning på borger.dk midlertidigt, hvis man står og mangler oplysninger eller dokumentation, så kan man vende tilbage, gøre den færdig og sende den.

Det tager tid at sætte sig ind i, og det er et nødvendigt studium.

Forårskuller

En lille lysgul dunklump med lysblå hat snurrer rundt om grenene, fuldstændig ligeglad med, hvordan jorden vender og tyngdekraften trækker. Blåmejsen er helt klar til forårskuller!

Ansøgning om Folkepension. Den kalder på min opmærksomhed. Jeg kan ikke tage mig sammen, fordi der er så mange tal, jeg skal finde, og jeg kan ikke huske, hvor jeg skal lede. Det er ikke selve ansøgningen, den er lagt så fint til rette på borger.dk. Men tænk, at det kan være så stor en stopklods. Der står endda også gode råd til, hvad man skal have parat af information. Det er meget sjovere at rydde op.

Og gå tur i den grønne skov.

Klarsyn

En god oplevelse hos øjenlægen. En tanke fornylig: I en situation, hvor vi står med en mikroskopisk tekst og ikke lige har briller i nærheden, så kan vi på en måde ”zoome ind” med øjnene, så at teksten trækkes nærmere, vi kan bore blikket ind i teksten, og ane, næsten læse den, og i alt fald få nok ud af det til at forstå meningen. Forklaringen er, at det er øjets muskler, der kan udrette sådanne små mirakler, de kan tilpasse synet. De bliver ældre som resten af kroppen, men det er da fantastisk, at de kan endnu, hvor jeg kun er få skridt fra pensionsalderen!

Synet fortsætter ud over blikket og smelter sammen med de andre sanser. Det er som om de tilsammen har en forlængelse ud i rummet omkring os, der lader os ane mere end vi tror. Vi ånder ikke kun gennem vores lunger, vi ånder ind gennem huden, det er den, vi møder verden med, vi oplever med hele kroppen. Vore drømme påvirkes af de fysiske indtryk, vi får, mens vi sover – foruden af alle de indtryk vi har at bearbejde fra dagenes oplevelser. Hvis vi er meget syge, kan vi alligevel sanse alt muligt omkring os, lyde, lugte, stemmer, stemninger, lys og skygge, farver. Måske kan vi ligefrem genkalde os vores sansninger bagefter. Og pludselig ved vi måske mere, end vi kunne vide, hvis vi var vågne.

Ufatteligt, men min oprydning fortsætter. Bedst som jeg vender mig om og åbner et skab, så står det pludselig næsten klinisk ryddet, trådt sammen i række og geled. – Mon vi også kan rydde så effektivt op i drømme, at det får virkning helt ud i virkeligheden?!

Figur

Skæbnen er den figur, vi tegner på livets landkort med vores livsforløb. Den er mangedimensionel – der er højt til loftet og dybt ned i kælderen, der er bevægelse, og vi rejser i tid.

Vores rute kan ikke planlægges, selvom vi lægger planer for de veje, vi ønsker at gå, den uddannelse – og den dannelse, vi ønsker os, og de steder, vi gerne vil arbejde, bo og nyde vores fritid. Når engang vi nærmer os udgangen af vores liv, kan vi være heldige at opdage den figur, vores rute har tegnet, og om ikke før, så vil den nu stå dér og strutte af mening – vi kunne ikke have tegnet den bedre med vore hænder, spillet den skønnere på et musikinstrument!

Jeg elsker Karen Blixens historie om Storken! En rigtig tegne-og-fortælle historie om en mand, der hørte larm midt om natten og måtte ud og finde ud af, hvad der skete. Han mødte mange forhindringer, men holdt fast i sit mål, og det lykkedes til sidst. Da tegningen var færdig, forestillede den – en stork.

Et andet sted taler Karen Blixen om det at opfylde sin bestemmelse. At være tro mod sig selv og den mening, vi lægger i livet. Det er ikke lige let at udføre vore gerninger, som vi ønsker det. Vi skal ofte igennem mange forhindringer, før det lykkes, og så går vejen som regel i andre retninger end vi forventer. I sidste ende kan det være netop den vej, der var den rigtige for os. – Vi kan mærke det, når vi lever i overensstemmelse med os selv. Det er, som om klaveret stemmer.

Nu har jeg ryddet op i næsten alt i det lille hjem.

Mellem himmel og jord.