Klarsyn
En god oplevelse hos øjenlægen. En tanke fornylig: I en situation, hvor vi står med en mikroskopisk tekst og ikke lige har briller i nærheden, så kan vi på en måde ”zoome ind” med øjnene, så at teksten trækkes nærmere, vi kan bore blikket ind i teksten, og ane, næsten læse den, og i alt fald få nok ud af det til at forstå meningen. Forklaringen er, at det er øjets muskler, der kan udrette sådanne små mirakler, de kan tilpasse synet. De bliver ældre som resten af kroppen, men det er da fantastisk, at de kan endnu, hvor jeg kun er få skridt fra pensionsalderen!
Synet fortsætter ud over blikket og smelter sammen med de andre sanser. Det er som om de tilsammen har en forlængelse ud i rummet omkring os, der lader os ane mere end vi tror. Vi ånder ikke kun gennem vores lunger, vi ånder ind gennem huden, det er den, vi møder verden med, vi oplever med hele kroppen. Vore drømme påvirkes af de fysiske indtryk, vi får, mens vi sover – foruden af alle de indtryk vi har at bearbejde fra dagenes oplevelser. Hvis vi er meget syge, kan vi alligevel sanse alt muligt omkring os, lyde, lugte, stemmer, stemninger, lys og skygge, farver. Måske kan vi ligefrem genkalde os vores sansninger bagefter. Og pludselig ved vi måske mere, end vi kunne vide, hvis vi var vågne.
Ufatteligt, men min oprydning fortsætter. Bedst som jeg vender mig om og åbner et skab, så står det pludselig næsten klinisk ryddet, trådt sammen i række og geled. – Mon vi også kan rydde så effektivt op i drømme, at det får virkning helt ud i virkeligheden?!