Sidste Arbejdsår – Dag 329 – Vandkant

Vandkant

Man kan dufte, at naturen har fået vand! Den trives og strutter af ny energi. Vandkanten er fyldt med liv og leben, kornaks nikker til hinanden, siv vajer i vinden, måger står på stribe på småsten, alskens grøftekantsblomster stikker deres farverige hatte frem, vandet røres rundt af en støt lille brænding.

Der blev piftet efter mig! Sådan helt som en gadedreng i gamle dage – fiw-wiiw – fra dengang, der var gadespejle til! Det var en solsort.

Ribsbusken er høstet – og nogle få røde stikkelsbær. For første gang får jeg blåbær! Man skal have flere planter, og det skal være forskellige sorter for at de kan blive befrugtet. Insekterne er med mig i år og har svirret behørigt om dem. Og så skal man huske at give dem sphagnum, de vil gerne have sure tæer.

Sidste Arbejdsår – Dag 328 – Målet er fuldt!

Målet er fuldt!

To døgns regn var næsten mere end målet kunne rumme! Det første døgn 20 mm, det næste kom der nok 25-30 mm.

Spændingen var næsten ulidelig til sidst, jeg blev vækket af et ordentligt tordenbrag, og de raslede med gryder og pander og potter deroppe foroven lige til jeg skulle afsted, i de sidste par minutter var det i aftagende, og det rumlede endnu nogle gange på vejen til toget.

En dag på farten, nye indtryk, ting, der passer sammen, fine møder, skyer driver østpå, solen øver sin entré og bliver dygtigere med dagens hældning.

Sikke nogle kirsebær, jeg fandt på vejen hjem!

Sidste Arbejdsår – Dag 327 – Sidste klip

Sidste klip

Stadig er der mest lagt op til indendørs opgaver, men som dagen skrider frem, trækker lys og lyde og dufte mig alligevel udenfor. Og så tager jeg en rask beslutning, nu skal den hæk altså… Nu skal det få en ende! Det er ved at blive for hårdt.

Regnen er nok på nedtrapning, men den kommer endnu portionsvis og smider mig indendørs en 4-5 gange, før min stædighed gør mig til en vinder. Rasmine ser med fra sidelinjen. Nu er hun nok snart så stor, at hun flyver med kammeraterne ud i skoven til et nyt liv på egne fødder.

Sidste Arbejdsår – Dag 326 – Færøvejr

Færøvejr

Alt dette vejr kom på én og samme dag! Det er som vejret på Færøerne – alle årstider på samme dag. Ganske uskyldig blå himmel med lammeskyer på. Og så pludselig en blåsort dyne, der dækker os og gør husene mørke indeni. Tiden er til indendørs sysler.

Man må som en anden brumme finde ly og læ i et godt verdenshjørne og tage en velfortjent pause fra havearbejdet!

Sidste Arbejdsår – Dag 325 – Jordforbindelse

Jordforbindelse

Der er en bog, jeg skal anskaffe mig – selvom der ikke lige er plads i boghylderne. Den skal nok bringe jordforbindelse efter gårsdagens barske emne her i min blog. Hvor videnskaben af i dag mødes med magien til alle tider. Det er Kristian Leth og Eske Willerslev, der gennem fire år har haft samtaler om menneskets historie. Jeg ånder lettet op og glæder mig til at læse den.

Virkeligheden er stadig fantastisk, her får vi et nutidigt syn på den, med såvel mere jordforbindelse som større udsyn til kosmos! Og vi får et syn på mennesket og dets udvikling – 50 år senere end den bog, jeg endnu vandrer igennem. Det er altid noget af en proces for mig, når jeg får nye impulser, lærer nyt, læser nyt, der flytter rundt på mit verdensbillede. Så kan der gå lang tid med at forsøge at forene dem eller finde røde tråde imellem dem, så at jeg til sidst – om så end på tværs af de eksisterende muligheder – får smeltet dem sammen, så at jeg atter kan få et verdensbillede at holde fast i.

Apropos jordforbindelsen – top og inderside af hækken er klippet, mangler nu kun ydersiden…

Der er 40 dage tilbage, til jeg når skelsåret…

Sidste Arbejdsår – Dag 324 – Godt og ondt

Godt og ondt

Rebilddag – 4. juli. Dansk-Amerikanernes nationaldag i Rebild Bakker. For rigtig mange år siden, da jeg var skolepige, var jeg med til Rebildfesten. Vi sad ret højt oppe, så scenen i midten lignede nærmest bunden af en skål. Jeg havde mit første lille fotografiapparat med, man kunne få farvefilm med 12 billeder i hver film. Der var langt mellem billederne – og langt mellem de store oplevelser, der kom med på filmen. Men denne oplevelse fyldte meget. Heldigvis har den røde farve også stor magt, om end den ses som en lillebitte prik midt i det hele. På mit billede var den røde prik en hat – og sad på tronfølgeren!

Den 1. juli 1876 blev USA’s Selvstændighedserklæring godkendt af den såkaldte Kontinentale Kongres i Philadelphia, og siden er årsdagen for 13 Nordamerikanske staters løsrivelse fra Det Britiske Imperium blevet fejret ligesom en helligdag med samlinger, taler, stort fyrværkeri, familieudflugter og grillfester. Fra 1912 blev nationaldagen også fejret – som eneste sted uden for USA – i Danmark – i Rebild Bakker.

Med donation fra dansk-amerikanere opkøbte Max Henius i 1910 et hedeareal, 140 tønder, Rebild Bakker, der blev skænket som nationalpark til Danmark mod at man benytter parken til 4. juli arrangementer hvert år – Rebildfesten.  (Kilde: rebildporten.dk).

Den amerikanske nationaldag har altid været en højtidelig fejring uden politik eller militær. Den mere end 100-årige tradition er blevet brudt i dette år – af landets præsident, der har holdt militærparade – og benyttet lejligheden til at promovere sig selv og sin politik.

Den Fantastiske Virkelighed rummer mange dybder, også nogle skræmmende dyb, som man ikke skal ønske sig at se ned i. Pauwels og Bergier gennemgår i deres bog den mere ukendte baggrund for Hitlers regime, som hvilede på et såkaldt esoterisk fundament. Hitler og hans regime troede på nogle teorier, der først og fremmest afviste tidens videnskab og hentede deres stof i gamle kulturers myter, der taler om guder og halvguder, om kæmper, der herskede over og oplærte ”de små mennesker”. Verden – kosmos – var skueplads for en kamp mellem is og ild. Man mente, at der skulle komme en ny Messias, at kæmperne skulle vende tilbage, og at menneskeheden skulle mutere. Alt dette ledte dem ud i ubegribelige idéer om opdeling af menneskeracer i ”rigtige” og ”forkerte”.

Og deres tro på, at tiden var kommet, at de skulle blive verdensherskere, overmennesker, og at ilden skulle stå dem bi – al deres tro blev til is bogstaveligt talt, da de mente at kunne erobre Rusland i 40 graders frost – med en hær, der ikke var rustet til det. Og det måtte ende med Hitler regimets egen undergang.

Det har været så ufatteligt, denne tro på mystik og magi, at det ikke blev nævnt i Nürnberg-processerne og end ikke er blevet behandlet af historieforskningen frem til Pauwels og Bergiers bog fra 1967.

Nogle af disse forestillinger, som i bogen kaldes esoteriske, kunne i Tyskland på den tid være så besnærende og svare til, at vi i dag måske ville regne dem med til det spirituelle og ikke tænke dybere over dem. Endnu i dag kan det være svært at skelne mellem forestillinger, væggen kan være tynd som pergament.

Der er fortsat megen ufred i vores verden, og mennesker diskrimineres stadig, ikke alene i verdens brændpunkter, men også lige så stille i vores egen dagligdag. Der er grund til at være opmærksom på, hvordan vi inden for vores egen radius behandler andre mennesker – mennesker af alle køn, alle farver, inden for alle sociale og økonomiske rammer.

I vores lille beskedne dagligdag kan vi komme til at sige og skrive noget, som er inderligt velment, men som kommer helt galt i byen og bliver til skade for andre, ganske imod vores hensigter. Vi kan komme til at gøre noget som følge af en misforståelse, vi kan være egoistiske og søge at vende noget til egen fordel, eller vi kan forsøge at slippe for at stå til ansvar for noget.

Men forsætligt at gøre nogen ondt, at praktisere ondt, det ligger uden for vore grænser, det er noget, vi ikke kan følge og forstå. Så stort og uoverskueligt som hele vejrsystemer…

Der er i verden det hele. Store kræfter på spil, kampe mellem yderpunkter, og vi skal holde os i træning for at navigere bedst muligt. Til Sankt Hans, til Rebildfest, i det daglige liv. Sammen, skulder ved skulder.

En heks på et kosteskaft og en engel.

Sidste Arbejdsår – Dag 323 – Klip, skær, sav

Klip, skær, sav

Når jeg skærer rugbrød eller melon, så ser jeg hækken for mig, og hænderne og fingrene værker. Jeg prøver at klippe hækken ned, så jeg bedre kan tumle den i min pensionisttilværelse. Nu har jeg hele tiden det med i mine tanker – at forberede mest muligt frem til skillelinjen mellem arbejdsliv og pensionistliv.

Der er ferie forude, resten af tiden er arbejdsledig, og så skal man søge flere job hver uge. Selv mindre end en uge før man går på pension. Om alt gik vel, kunne man nå at være ansat et par dage… Tidsbegrænset ansættelse, forstås.

Det summer i fingrene efter 3-4 timers hækkeklip. Nogle grene er ret tykke, de skal enten skæres med et papegøjenæb eller saves af. Det er hårdt arbejde.

Tilbage står nu de sidste ”knokler”, der skal saves – altså i toppen. Men hækken er tyk på maven, så den skal klippes ind i siderne.

Godt, at tasterne på computeren ikke er lige så hårde som på den gamle skrivemaskine.

Sidste Arbejdsår – Dag 322 – Bedstemors have

Bedstemors have

Besøg i bedstemors have – med roser, der dufter så lifligt som en hel barndom!

Også her finder man kornblomsten, som fås i de skønneste frøblandinger. At sidde med en lille blomstermark foran sig, blive bagt af solen og kølet af blæsten, gemme sig under tæppet.

Her er livet ikke ret langt væk – med al den mening, vi lægger i det. Her kan vi tale om alt, vi kan le, vi kan snuse alle duftene ind, vi kan være alvorlige, undersøge alskens mysterier, vi kan måle i menneskealen, hvor langt der er fra himmel til jord og fra jord til himmel. Her kan vi hente fornyet styrke til alting.

Og så kan man gå hjem og klippe hæk…

Sidste Arbejdsår – Dag 321 – Åbne

Åbne

Åbne låger, luger, døre, porte, sind. At åbne for indtryk, for sandhed, erkendelse, for selve livet. De åbne døres politik, åbne arme, åbne vidder, åbne døren på klem, holde åbent hvad vi ikke ved noget om, åbent hus, være åben over for et andet menneske, låne et øre, lytte, tage alvorligt. Åbne for fantasien, for sluserne, være åben som en ladeport, åbne dagens post. Lade døren stå åben. Lade alle muligheder åbne. Åbne op ud til haven, til naturen, til verden. ”Open end” – ikke lave faste aftaler, men lade det stå åbent, hvornår noget slutter.

Den Fantastiske Virkelighed, andet bind, udgivet 1967, side 35 – citat:

”I skæbnens have bliver de hække, der skiller os fra et fuldstændig bevaret i går og et fuldt udformet i morgen, stadig lavere og mere gennemsigtige. Vort liv åbner sig, som Alain siger, ”mod store rum”.”

Sidste Arbejdsår – Dag 320 – Paradigme

Paradigme

Vi forstår verden inden for en ramme – en forståelsesramme, et paradigme. Forståelsesrammen byder os på nogle holdepunkter, når vi udforsker verden, bid for bid, og den gør det muligt for os at fordybe os i de emner og temaer, vi udvælger.

Jeg kan slet ikke lade være med at trække Heraklit frem igen – atter og atter, så snart det handler om at udforske verden. Han har forståelse for, at vi må vælge et udsnit ad gangen for at komme til at forstå det, og at vi må have noget at holde fast i, når verden er flydende. Og så minder han om, at når vi er færdige med vores undersøgelse, så skal vi huske at sætte stykket tilbage på sin plads i det store puslespil – før vi drager konklusioner.

Ordet paradigme har jeg slået op i flere forskellige ordbøger, foruden at jeg har kigget hos Wikipedia: Det kommer af græsk ”paradeigma” – eksempel, para + deigma – bevis, der menes et samlet sæt af anskuelser, en tænkemåde, et system af tanker og sammenhænge. Oprindeligt gjaldt det videnskabelige discipliner, siden kom det til at dække over flere betydninger, sprogligt om fx et bøjningsmønster. Mere bredt et mønster eller forbillede, ja ligefrem en verdensanskuelse, et verdensbillede.

Der kan tales om et paradigmeskifte i verdensforståelsen med industrialiseringen og de store teknologiske fremskridt omkring overgangen fra 1800-tallet til 1900-tallet. Et sådant kan vi atter tale om, nu hvor vi er modne til at finde andre energikilder og forlade de gamle. Med hele den menneskelige udvikling, der følger med.

Det såkaldte paradigmeskifte i udlændingspolitikken, der vil ændre fokus fra integration af flygtninge til hjemsendelse, er et noget lokalt sprogbrug i dansk politik og et eksempel på, hvordan en bred betydning atter centreres til et enkelt mindre område – men med lån af den brede betydnings autoritet.

Det kunne lyde som en dom, der danner præcedens.

Om 45 dage er jeg berettiget til pension…