Klip, skær, sav
Når jeg skærer rugbrød eller melon, så ser jeg hækken for mig, og hænderne og fingrene værker. Jeg prøver at klippe hækken ned, så jeg bedre kan tumle den i min pensionisttilværelse. Nu har jeg hele tiden det med i mine tanker – at forberede mest muligt frem til skillelinjen mellem arbejdsliv og pensionistliv.
Der er ferie forude, resten af tiden er arbejdsledig, og så skal man søge flere job hver uge. Selv mindre end en uge før man går på pension. Om alt gik vel, kunne man nå at være ansat et par dage… Tidsbegrænset ansættelse, forstås.
Det summer i fingrene efter 3-4 timers hækkeklip. Nogle grene er ret tykke, de skal enten skæres med et papegøjenæb eller saves af. Det er hårdt arbejde.
Tilbage står nu de sidste ”knokler”, der skal saves – altså i toppen. Men hækken er tyk på maven, så den skal klippes ind i siderne.
Godt, at tasterne på computeren ikke er lige så hårde som på den gamle skrivemaskine.