Udfoldelse
Lad håbet lyse op på en regnvejrsdag! Foråret er ved at stige af mulden. Nyt liv er på vej med sine DNA instruktioner, hver type på sin foretrukne plads, hver celle vibrerer af forberedelser til det store årlige modeshow, hvor alle organismer skal stå i forårsskrud og overgå hinanden i lyd, pasteller, forklædninger, lyssætninger, forjættelser om somren, der skal komme. Overflod, overskud, overdådighed skal dække mark og eng og sø og hav og kyst, knopper skal stå sprængfærdige til festen, træerne skal suge stammerne fulde af vand fra de underjordiske kilder, der er vokset med regnen. Naturen skal sprudle, sjunge, strømme, tromme, danse.
Engang imellem kan vi se det i et solstrejf – det arbejder alle steder – det er som om det accelererer – vi mærker det også på fuglene, de synes at få stærkere farver, flere mønstre, flere toner i næbbet – hunden, ræven, hesten, fåret, rådyret – der bliver mere spræl i dem – vi selv får en lettere gang på jord.
Ventetiden kan være lang, når alting synes gråt. Men husk, at grå er fuld af farver! Alting skrider en lille smule fremad for hver dag. Hvert øjeblik sker det, skønt vi ikke ænser det. Det er altid muligt.
At se livet i udfoldelse.