Digitalt vraggods
Mens tiden hælder, samles ting og tanker, mindre dele bliver til ét, de lægger sig i lag, strukturer tegnes op og mødes i en helhed. Konturer viser sig af det, der var og det, der kommer, alting suges ind i tidens malstrøm, brudstykker hvirvles rundt, indtil de flyder stille ud i det digitale hav, der ligger spejlblankt og uudgrundeligt og glider ud af fokus.
På nye kyster vanker vi og venter på de digitale strømme, der vil drive ind imod os med de vældige vinde, dønning efter dønning vil efterlade spor af fordums glans, og vi sanker lykkeligt tålmodigt alle havets skatte fra de svundne tider, bærer dem i favnen med ind i vores nye nu, hvor de skal give genskær af værdier, vi har savnet.
Et bestandigt nu, der transporterer vor erindrings digitale vraggods sikkert gennem alle tider.