Dans
Vi – beboere i ét bestemt univers af mange – med foden på jorden og sjælen i hjertet, med viljen til livet og håbet intakt – vi – beboere – som sømænd af verden – som fuglen i luften og ungernes træning og træk imod syden – ja, vi beboere på klodernes klode – midtskibs i rummet – et centrum i kosmos, et multiversvæsen, ja vi. I endeløs strømmen, i tidløs forankring, i sekler, forsvundne – af tidernes morgen, der voksede vi frem.
Vi lærte at elske og sanse og synge, vi lærte at juble og danse og lytte, vi lærte at vælge og leve og tro.
Vibrerende, glimtende stjerner i rummet – vær hilset i denne fejende dans!