Gavebord
Våde blommer, dryppende æbler, svampe der stortrives. Skovens træer er værter for svampekulturer og hoteller for alskens dyrearter, tålmodigt lader de egern og andre gnavere flytte ind i huler i stammen med familie og venner, de lader spætten hakke sig igennem barken til sin morgenmad, og byder fugleflokke en rasteplads på deres træk imod ækvator.
En regnvejrsdag – vi tager afsked med den farverige del af efteråret. Vi dykker ned i novembers mørke og møder – os selv!
Og det skal vise sig, at vi også her skal møde lys, perlerækker og skatte. Som en granitsten rummer mange farver, sådan er også vores indre fyldt med farver. Det er godt at komme herind en gang om året og gøre status, rydde op, hente næring og blive genopladet. Der kan opstå dybe samtaler, fine møder, spændende udvekslinger. Fantasien går på vingerne og skuer alting oppefra, og idéerne springer af de indre kilder.
Kunsten er – læste jeg engang i en bog om psykologi – at rive sig løs af facinationen igen, komme op til overfladen og genoptage livet. – Tænk engang, at november måned kan være så dragende, så healende og så livgivende! Det er her, det store gavebord står – en måned før vi lægger gaver under juletræet!
– At få en gave – at give en gave – at være en gave!