Sceneskift
Noget slutter, og noget nyt begynder. Nogle medlemsskaber ophører, kodeord forsvinder ud i cyberspace, nye forløb indledes med atter nye brugernavne, kodeord og medlemsnumre.
Træerne holder den røde tråd – under jorden, under bevidstheden, under dagene og årstidernes skiften. Træerne er der omkring os og holder fast i livet, holder grundtonen – og deres egen kammertone, træerne lever i en dybere oktav, i et langsommere tempo, og måske en dybere intensitet?
Træernes mægtige dramaer er ikke for vore øjne – eller rettere, de udspiller sig for øjnene af os, men i et tempo, vi ikke kan opfange. Hver art lever i sit tempo – side om side, verdener i verdener, fuldt og farverigt.
2 dage tilbage…

