Aftryk
Varmen er tilbage på fuld kraft, og alting går langsommere. En måde at klare den på er at sidde i en bil med god aircondition.
Som jeg oplevede det flere gange i foråret, sker det igen sammen med et kært menneske: Vi krydser vore egne spor. At gense et sted, hvor vi færdedes som små, alene og sammen. At huske det hele fra den højde, vi dengang så verden i. Et hus, der stadig ligger der. En skov. En strand.
Den dejligste åbne skov med troldetræer. En lille ø derude, små streger i vandet, en ganske let brise. At huske de hemmelige steder fra dengang, skoven var barnets ejendom. At huske de legekammerater fra dengang, og der var mange.
Aftryk af en barndom, aftryk af levet liv, sammenstillet med et levende nu.