Nedtælling
Så er det pludselig ikke til at forstå. At der er 30 dage tilbage, til jeg når en milepæl. Derpå følger et limbo på – helt nøjagtigt 16 dage – til min pensionisttilværelse begynder.
Jeg har glædet mig så meget, at jeg har været helt bekymret for, om dagen overhovedet ville oprinde. Så er det godt at holde fast i fakta. Altså 30 dage.
Tænk at kunne råde helt suverænt over sin egen tid! At kunne tillade sig at slappe af og tage alting i det tempo, vi kan trives med. Det giver fred indeni. Det giver mulighed for at hente sig selv hjem igen, at blive hel og atter få sammenhæng i tanke og handling.
Kunsten bliver for mig at skabe balance imellem alt det jeg vil og den dagligdag, jeg skal leve. Det bliver vigtigt at huske, at ting tager tid, og at der findes en rækkefølge. At udrette en ting ad gangen, have fokus på at fuldføre noget, der kan godt være flere projekter samtidig, men ikke for mange.
Efter det lille limbo stopper mine daglige bulletiner. Jeg kommer til at fortsætte min blog under et nyt navn: Livet efter Arbejdslivet, hvor jeg vil skrive og kreere collager ind imellem, når jeg har noget særligt på hjerte.
Dette første år – min ventetid – har handlet om overgangen fra arbejdslivet til livet efter arbejdslivet. Mange mennesker kan have svært ved denne overgang, det rusker os i vores fundament, rører ved vores identitet, og vi skal komme i tanker om, at vi er det samme menneske – blot under nye rammer, med nye muligheder, med mere tid, som vi selv kan råde over. Her skal vi møde både vores selvdisciplin og vores samspil med vores omgivelser.
Der ER et liv, et godt liv, utallige glæder, der er et helt menneske med en baggrund at øse af og en fremtid at forvalte og dedikere sig til – opgaver at løse, både før og efter pensionen – i vores fantastiske virkelighed!