Forfatning
Med alle de emner, jeg får kastet mig ud i, havner jeg først og fremmest selv på skolebænken, for jeg må jo gøre research, før jeg kan tillade mig at udsætte mine læsere for dem. Jeg kan ikke sige mig fri for, at det svipser, men for det meste får jeg nævnt kilderne til mine oplysninger.
For nogen tid siden hørte jeg nogen sige, at England – Storbritannien – ikke har nogen forfatning. Nu har jeg søgt på Google og fundet nogle facts på hjemmesiden for Den Store Danske:
”Storbritannien er et konstitutionelt monarki med mandlig og kvindelig arvefølge og et parlamentarisk demokrati. Det har ingen grundlov. Forfatningen er vokset frem over flere hundrede år og er for en stor del uskreven.” Der nævnes nogle fundamentale love, bl.a. Magna Charta fra 1215, og så hedder det videre:
”Spørgsmål, som der ikke er en formel lov for, fx de parlamentariske principper for en regerings tilbagetræden, afgøres af konventioner, der har vist sig åbne for udvikling eller modificering; det giver stor politisk smidighed.”
Som medlem af EU må også Storbritannien have del i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der beskriver ytringsfriheden således:
”Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.
Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.”
Ordlyden har jeg fra Wikipedia, der oplyser, at denne artikel er væsentligt mere omfattende end den tilsvarende i vores grundlov fra 1849, den er mere tidssvarende og et udtryk for en fælles opfattelse af begrebet ytringsfrihed, som det anvendes i de vestlige demokratier. 29.4.1992 blev denne konvention del af dansk lov og er derfor direkte anvendelig i Danmark. Når man skal fastlægge ytringsfrihedens grænser, så har konventionen i dag større betydning end grundlovens ordlyd.
Nu bliver det jo spændende i forbindelse med Brexit, hvordan Storbritannien fx skal behandle begrebet ytringsfrihed i deres land. Nu ved jeg ikke, om de har en lov eller en konvention i forvejen på det felt, det har jeg ikke undersøgt. Mon de beholder Menneskeretskonventionens bestemmelser, eller mon de skal til at skrive en ny? Mon de skal til at skrive en egentlig forfatning for Storbritannien? Eller mon de fortsætter med de ”uskrevne” love og konventioner?