Frihed under ansvar
Den skønne sommerfugl, jeg fangede i linsen forleden, den har invaderet ikke kun salvien hos mig, men hele Danmark, viser det sig. Den er kommet helt fra Afrika og hedder Tidselsommerfuglen, fordi den lægger æg i tidsler. Det er omkring 40 år siden den sidst kom hertil i så stort antal. Og nu bliver der endnu flere her hos os i sommerens løb. Så fint og sart et væsen – et fint lille broderi! Og på samme gang stærk og sej – det er fristende at sige – et forhærdet tidselgemyt!
Oh, at flyve fri som sommerfuglen! Ja, lad sommerfuglen stå som symbol for min pensionisttilværelse! At flyve fri – men altid under ansvar. Friheden får vi ikke gratis. Der er mange faktorer, der skal spille sammen. Vi bidrager til friheden ved at være med til at holde verdens hjul i gang. Friheden kan vi nyde i perioder, takket være alle de medborgere, der passer verdens hjul imens.
Hvad er egentlig frihed? Hvad er frihed for os hver især? Det er ikke den fulde frihed, vi drømmer om – for da ville vi være Palle alene i verden. Frihed kan være et øjebliks hvil, fri af den daglige dont. Det kan være frihed til at bestemme selv – bestemme over sit eget liv – bestemme over sin egen tid. At have sin egen virksomhed – med friheden til at bestemme, men også med det ansvar, der følger med.
Hvor vi end er i livet, hvilken situation vi end måtte være i, så er vores frihed ikke ubegrænset. Vi har frihed under ansvar. Det er derfor, vi kan stilles til ansvar for vores handlinger. Vi har forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, trykkefrihed, frihed til politisk og offentlig deltagelse, uddannelse og oplysning.
Hvad er ytringsfrihed? Grundlovens paragraf 77 siger: ” Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.” I den medfølgende kommentar hedder det videre: ” Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt.”
Institut for Menneskerettigheder giver på deres hjemmeside svar på spørgsmål om ytringsfrihed. Ytringsfriheden kaldes for en universel rettighed og står beskrevet i Grundloven, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og i en række af FN’s konventioner. Også i Børnekonventionen understreges det, at børn har ret til at sige deres mening.
Politikere og pressen har en særlig udvidet ytringsfrihed, fordi deres arbejde bidrager til debat om samfundsforhold og således også til at sikre demokratiet. Pressen omtales ofte som demokratiets vagthund.
Grænser for ytringsfrihed kan være: Straffelovens racismeparagraf, æreskrænkelse, loyalitetsbegrebet inden for arbejdsmarkedet og landets sikkerhed, forstyrrelse af privatlivets fred. Man kan have tavshedspligt, man kan søge aktindsigt, og der kan nedlægges navneforbud i forbindelse med en retssag.
Altså har vi også ytringsfrihed under ansvar.