Aftentur på volden
Gamle mænd og koner
og høje rangspersoner
går aftentur på volden
Store Bededags kvæld…
Sådan har jeg kendt sangen. Egentlig er det Easter Parade, og den er sunget af bl.a. Marguerite Viby og Carl Alstrup i 1935. Teksten er af Mogens Dam, musikken af Irving Berlin. Det er en lang tekst, jeg har kun kendt dette lille stykke. Jeg har slået teksten op på nettet, den er i to dele med hver et vers og et langt omkvæd med lidt forskellige tekster.
Aftenen før Store Bededag blev det en tradition, at borgerskabet, først det bedre og siden det brede borgerskab, promenerede på volden. Skikken menes at være opstået i midten af 1700-tallet, da Vor Frue Kirke havde et klokkespil, som blev sat op i 1747. Det gik til grunde ved det engelske bombardement i 1807. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften, og kaldte københavnerne ud at spadsere.
Store Bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag, hvorfor også bagerne havde fri. Så bagte de hvedetvebakker, som man kunne købe aftenen før og varme på Store Bededag. Og det gør vi endnu – spiser varme hveder på Store Bededag. Alt dette har jeg fra historie-on-line og natmus.dk. Teksten fandt jeg på festabc.dk.
Det første omkvæd begynder:
Alle folk vil maabe
ad hat og sjal og kaabe,
naar du gaar tur paa volden
Store Bededags kvæld.
Borgermænd og koner
og høje rangspersoner
gaar aftentur paa Volden
Store Bededags kvæld.
Og det sidste omkvæd begynder:
Folk i lange rader
med smil og falbelader
gaar aftentur paa Volden
Store Bededags kvæld.
Brave mænd og koner
og høje rangspersoner
gaar aftentur paa Volden
Store Bededags kvæld.
På sådan en regnvejrsdag kan man rigtig hygge indenfor – med varme hveder!