Sidste Arbejdsår – Dag 274 – Terrasseliv

Terrasseliv

Det var lige, jeg nåede at gribe den. Mens jeg sad og læste på terrassen, så knækkede parasolstangen. Så meget synes jeg ellers ikke, det blæser.

Blomsterne nikker, de er oppe at ringe i deres livs blomstringsfase – syren, pæon, akeleje, stenfrø, jordbærblomster, magnolie.

Fuglene tømmer deres foderholdere på to døgn, så der må fyldes op og serviceres. Min rejse endte i det lille hjem i dag. Så er der et par uger forude, til jeg er klar igen.

Jeg har et helt lille skema at følge de næste dage, og jeg har stillet alarmerne på mobilen.

Jeg læser ”Shamanens Datter”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *