Skøn er påskemorgen!
Nuet bærer fremtiden i sig. Vi der lever her og nu bærer fremtiden i os. Sammen skaber vi fremtiden – hver dag. Jo flere vi er om det, jo mere komplekst synes det os, og det kan være vanskeligt for os at få øje på sammenhængen.
Vi kan trække sløret fra og åbne porten til den store verden. Og vi kan komme til at forstå, at vi har noget til fælles over hele kloden – en kænguru med en unge i sin pung i Australien, en teenager i Sydafrika, en sæl i Østgrønland, en tæppehandler i Indien, en computernørd på Island, en lille dreng i løb i Cairos gader, en nyforelsket ung kvinde i Serbien, en lastbilchauffør i Frankrig, en bedstemor i Peru, en universitetslektor i Oxford, en balletdanser i Moskva, en nyfødt hundehvalp i Grækenland, en journalist i Hong Kong, en kaptajn på en færge i Finland, to studerende i Tyskland, en forsker på Svalbard, en bjørneunge i Canada, en efterkommer af en walisisk boghandler i London, en slægtsforsker i Ohio, en vinbonde i Portugal, en syerske i Yemen, en kolibri i Madagaskar – og dig og mig og mange flere…
Trøstigt lægger vi kimen til nye projekter – altid i en god mening, det er udgangspunktet, det er livets impuls.
Vi lægger kim, vi sætter frø – og vi lægger æg. Hver dag. Ikke kun til påske.
Der er 115 dage, til jeg kan gå gennem porten til min pensionisttilværelse.