En hvid vild blomst og en bjælde
Selvom vejret ikke er overdrevent forårsagtigt, så er knopperne ufortrødent på vej og snart på spring! Man skal være parat til kig – der kan gemme sig regnbuer i pludselige ryk i lyssætningen – er der dugperler nok i luften og de står som et tæppe, ja så står den der og glimter på den mørkgrå baggrund. Men denne gang fortsatte den ud over den lysblå himmel, og farverne var stærke.
Jeg kommer til at tænke på et lille digt af Piet Hein – et alvorligt et, ikke et gruk. En hvid vild blomst og en bjælde. Jeg husker ikke alle ordene, men de sidste kan jeg:
… Og én, som vidste, hvad ord er værd
i stunder af virkelig vælde
sendte vort hus i et ordløst brev
en hvid vild blomst og en bjælde.