Smuds og småting
En hylde tømmes. Støvsamlere lægges i æsker, der stables på en anden hylde. Chancen er benyttet for at indvinde en hyldemeter. Så skal der nok blive plads til det hele. Ikke flere bøger i stakke oven på de andre.
1948 – der boede de dengang – et glimt af et menneskeliv. Så ved vi det. Det var før jeg fandtes. Før hun anede, at hun skulle få et lille barn til sig – som ikke var hendes, men dog af samme blod.
Jeg er på erindringsrejse – jeg tager tidens garn i hånden og følger sporet bagud – jeg ruller garnet op og nøglet vokser, jeg forstår lidt mere, finder flere sammenhænge, fjerne stemmer synger folkeviser og fortæller om de gamle dage, om de hårde tider, om de ting, der lykkedes.
Så mange drømme har jeg tilbragt med at vandre gennem det gamle kvarter. Husene, der blev dobbelt så lange bagude og rummede koncentrater af hændelser, der blev siddende i kroppen. Mennesker, der mødtes på gader og veje, sad på bænke sammen, skønt de ikke fandtes samtidig de samme steder – men de udspillede scenerier for barnet, mens det voksede op.
Jeg sidder med hver eneste bog i hånden, bladrer de første sider, finder små vidnesbyrd om liv, der var engang, får dedikationer, jeg aldrig før har læst, som virkelig var til mig, og jeg vidste det ikke. Jeg sidder med hænderne fulde af rigdomme fra den skattekiste, der ligger i en hel barndom.
Nu hvor støvet er suget op, smudset er forsvundet, bliver de blinkende ædelsten tilbage – småting, der finder vej til alderdommens skattekiste.