Sidste Arbejdsår – Dag 280 – Fritimer

Fritimer

At opleve en smertefri eftermiddag! Så går det fremad! Følelse af frihed.

Folkepensionen er i hus, jeg har fået hurtigt svar. Det var dejligt!

Mine varer leveret – i den time, jeg har bestemt, hvor jeg skulle være hjemme og modtage dem. Det er prima kvalitet! Udforskning – man kan oprette lister over favoritvarer, som man kan gå ud fra ved næste bestilling – lægge til og trække fra. Det er effektivt. Og så kan jeg fremover fornøje mig med specialindkøb uden at slæbe mig en pukkel til.

Forventninger om lange høstdage – om 85 dage…

Sidste Arbejdsår – Dag 279 – Stille dag

Stille dag

En stille dag, visse varer er udgået af mit køleskab, og jeg kan ikke selv købe ind endnu.

Nu har jeg fundet et sted på nettet, hvor jeg kan købe dagligvarer og få dem leveret. Sikke en lettelse! Det kommer jeg til at bruge fremover! En sidegevinst til min rekonvalescens.

Terrasseliv i solen og ”Shamanens Datter” læst færdig. En lille forsigtig vandretur for at holde balancen mellem at forholde mig i ro og tilgodese kroppen med diabetes, der behøver motion.

En smuk afslutning på en stille dag.

Sidste Arbejdsår – Dag 278 – Bellis og Bukar

Bellis og Bukar

Det er så sjovt med sådan en ”symmetrisk” dato!

Jeg har fået fjernet mandler og samler nu op for de foregående dage. Mine dage er inddelt i intervaller mellem de piller, der skal holde mig gående, til min krop har fuldført helingsprocessen.

Pæonen er nu blevet til hele to buske med mindst 14 knopper – sikke en oplevelse! Myrerne pibler rundt på knopperne og holder bladlus, som vi holder får. De dybblå glimt af stenfrø i bunden af et bed. Bellis og bukar med den skønneste krydrede duft. Bukar er svensk og den samme som skovmærke.

Jeg læser stadig ”Shamanens Datter”.

Sidste Arbejdsår – Dag 277 – Vilde hveder, blomster og afgrøder

Vilde hveder, blomster og afgrøder

Jeg har fablet om hveder og sidder her med 4 hvededrømme for mig. Og spiser én for én med stor nydelse. En sjov fornemmelse at nyde noget, man traditionelt kun får én gang om året. Omkring påske kan man få Matsot, det usyrede brød, man spiser efter jødisk tradition. Dem har jeg elsket, da jeg var ung, de er lidt elastiske i det og samtidig supersprøde på en meget fin måde. Lige nu ved jeg ikke, hvor man kan købe dem henne, og det er nok kun til påske, de er til at få. Julemiddagen og Mortens Aften middagen, julefrokost, påske- og pinsefrokost. Sankt Hans, hvor jeg som barn fik lov at holde sækken med ål, mens vi var med ude og glive ål. Og man skulle spise så mange stegte ål, at deres knogler kunne fylde den yderste rand af tallerkenen hele vejen rundt.

Nogle små huslige sysler, en mikro aftentur. Det skal gå fremad. Snart skal jeg igen prøve at være som ny.

En smuk svensk film i 3 dele: ”De dage blomsterne blomstrer”. En barsk historie fortalt meget poetisk –  med den umiskendelige underspillede svenske humor i personskildringerne. Filmen minder mig om den barske film ”Brændt af Solen” – en end barskere historie, med et smukt skildret nært samvær i et kort øjeblik af livet.

Det falder mig ind, at man kan skabe anskuelighedsundervisning og inddrage mange skolefag på samme gang med køkkenhaven som emne. Det er naturligvis en gammel idé, den har været i brug på mange måder i skolen igennem generationer – i form af projektarbejde, lejrskole og spejderliv og meget mere.

Det nærliggende er jo at lære om planterne, hvordan man skelner dem, hvordan de er opbygget, deres livscyklus og hvordan de ordnes i opslagsbøgerne, hvilken nytte de gør, hele bestøvningens eventyr, hvordan man opbygger en urtehave (botanik, biologi).

Arbejdet med at dyrke afgrøder giver lejlighed til at lære om vejr og vind (meteorologi), om jordforhold og vækstmuligheder, klima, temperatur og fugtighed (geologi mm), om kemiske sammensætninger (kemi), om årstider og vores planet Jorden (astronomi).

Så er der alle dyrene, der kommer i og omkring urtehaven, smådyr som pindsvin, sommerfugle, bier, edderkopper, fugle, snegle osv. – igen systematik og viden om, hvordan de lever.

Der er planlægningen af grøntsagslandet, planlægning af et bed (matematik, logistik, geometri), og pasning af planterne fra frø og spirer til høst, om formering af planter (gartneri), opbevaring af høsten (kemi og fysik), og det udbytte man kan få til en familie – til en by – til et land – til udveksling af afgrøder og know-how på verdensplan! Om forarbejdning af råvarer og produktion af fødevarer. (Erhverv, økonomi, iværksætteri, landbrug, industri).

Viden om kultur, om livet forskellige steder på jorden og de forskellige traditionelle dyrkningsmetoder (historie, geografi, antropologi). Viden om, hvordan man skaffer mad til befolkninger, og hvordan man kan hjælpe folk, hvor naturkatastrofer og andre rædsler gør det umuligt at dyrke jorden. Hvordan man arbejder med nødhjælp og med forebyggelse af følger af klimatiske forandringer. (Logistik, teknik, ingeniørkunst, opfindersnilde).

Der er madlavningen, som er en mægtig kunst for sig, viden om hygiejne og om samspil mellem fødevarer (husgerning).

Og så får man lejlighed til at se parallellerne mellem mikrokosmos og makrokosmos. Mellem vores egen lille urtehave, vores egen familie og hele vores planet og dens befolkning.

Sidste Arbejdsår – Dag 276 – Aftentur på volden

Aftentur på volden

Gamle mænd og koner
og høje rangspersoner
går aftentur på volden
Store Bededags kvæld…

Sådan har jeg kendt sangen. Egentlig er det Easter Parade, og den er sunget af bl.a. Marguerite Viby og Carl Alstrup i 1935. Teksten er af Mogens Dam, musikken af Irving Berlin. Det er en lang tekst, jeg har kun kendt dette lille stykke. Jeg har slået teksten op på nettet, den er i to dele med hver et vers og et langt omkvæd med lidt forskellige tekster.

Aftenen før Store Bededag blev det en tradition, at borgerskabet, først det bedre og siden det brede borgerskab, promenerede på volden. Skikken menes at være opstået i midten af 1700-tallet, da Vor Frue Kirke havde et klokkespil, som blev sat op i 1747. Det gik til grunde ved det engelske bombardement i 1807. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften, og kaldte københavnerne ud at spadsere.

Store Bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag, hvorfor også bagerne havde fri. Så bagte de hvedetvebakker, som man kunne købe aftenen før og varme på Store Bededag. Og det gør vi endnu – spiser varme hveder på Store Bededag. Alt dette har jeg fra historie-on-line og natmus.dk. Teksten fandt jeg på festabc.dk.

Det første omkvæd begynder:

Alle folk vil maabe
ad hat og sjal og kaabe,
naar du gaar tur paa volden
Store Bededags kvæld.
Borgermænd og koner
og høje rangspersoner
gaar aftentur paa Volden
Store Bededags kvæld.

Og det sidste omkvæd begynder:

Folk i lange rader
med smil og falbelader
gaar aftentur paa Volden
Store Bededags kvæld.
Brave mænd og koner
og høje rangspersoner
gaar aftentur paa Volden
Store Bededags kvæld.

På sådan en regnvejrsdag kan man rigtig hygge indenfor – med varme hveder!

Sidste Arbejdsår – Dag 275 – Afslapning

Afslapning

Antiklimaks. Efter den fart, jeg har haft på i måneder, så er det en brat nedstigning at skulle forholde mig i ro, rent ud sagt slappe af. Det kræver træning, og den får jeg nu. Jeg har øvet mig lidt på forhånd, men nu er det alvor, nu skal jeg bestå prøven. Det er forbudt at løfte, gå langt væk og stå på hovedet og den slags!

Den næste tid skal jeg have tingene leveret. Det er svært at huske, at man ikke må have hovedet nedad.

Nu forstår jeg lidt bedre, hvad der var et mysterium for mig som barn: At de voksne og de gamle ikke bare kunne hoppe og danse og sno sig på et klatrestativ ligesom mig.

Gamle mænd og koner…

Der er 90 dage til jeg bliver pensionist.

Sidste Arbejdsår – Dag 274 – Terrasseliv

Terrasseliv

Det var lige, jeg nåede at gribe den. Mens jeg sad og læste på terrassen, så knækkede parasolstangen. Så meget synes jeg ellers ikke, det blæser.

Blomsterne nikker, de er oppe at ringe i deres livs blomstringsfase – syren, pæon, akeleje, stenfrø, jordbærblomster, magnolie.

Fuglene tømmer deres foderholdere på to døgn, så der må fyldes op og serviceres. Min rejse endte i det lille hjem i dag. Så er der et par uger forude, til jeg er klar igen.

Jeg har et helt lille skema at følge de næste dage, og jeg har stillet alarmerne på mobilen.

Jeg læser ”Shamanens Datter”.

Sidste Arbejdsår – Dag 273 – Rumrejse

Rumrejse

Jeg svæver ud på en stor dunblød sky, og vips, suges vi ud i det mørkesorte rum. Tiden er ophørt, stilhed, og alt kan ske. Tågen opløses, isen smuldrer, tidsforskydninger. Lys og lyde.

– Men så har jeg drømt det, hver detalje kender jeg, hun hed… En drøm var det, og samtidig virkelighed. Alt i orden. Jeg simrer og sover og vågner og farer videre på min rejse.

I mørke er alle katte grå – men nogle er ikke… Ingredienser i den store drøm, hvor lang tids spænding blev udløst. Noget er overstået. Det giver styrke. Et tal – og et sted en løve.

Sidste Arbejdsår – Dag 272 – Tidløshed

Tidløshed

Bruseren er en tidsmaskine. Når jeg står dér, forsvinder tiden, jeg befinder mig i et ormehul, sendt uden for tid og rum! Alt kan ske, jeg aner ikke, om der går måneder eller årtier, eller blot 2 minutter, jeg havner de sjoveste steder, et alternativt drømmeland, og jeg vender hjem – modvilligt – bedøvet af dufte fra syrener, døvet af blide klokkeklange og henført af tidløshedens forjættelser.

Jeg har taget afsked med en nær ven igennem mange år, en hjælper og min første bærbare, der indførte mig i den nye IT tids mobilitet. Nu blev den gammel og godt gennemprøvet, dens enheder er blevet overhalet af nye hastigheder og nyere forbindelsestråde, nye kommunikationsveje. Den var min sidste kontaktmulighed med en flot og duelig laserprinter, der også har tjent mig tro, dog i kortere tid, og den måtte jeg også tage afsked med forleden. Det er jeg altså ked af – at vi i vores overflodssamfund skal kassere en printer, der har fungeret helt upåklageligt, blot er der ingen nye enheder, der vil snakke med den. Den kunne sagtens glæde andre, der endnu måtte have XP – og ikke havde brug for at gå på Internettet.

Fremtiden bør bagudsikres – så at nye enheder kan kommunikere med ældre styresystemer og tilbehør. Vi udskifter jo ikke hele IT parken på samme tid!

Det er ligesom bambus, dem skal man heller ikke plante samtidig…

Sidste Arbejdsår – Dag 271 – Marie Rolle i Salvien

Marie Rolle i Salvien

Der sad 4-5 små røde glimt i de mintgrønne toppe. Mon der er noget særligt ved salvien, som de tiltrækkes af? Det er ellers en ret dominerende duft og smag, der skal ikke meget i en ret, før den får overbalance.

Nu er min oprydning konverteret fra fysikken til det digitale domæne. Min gamle ven og PC skal ryddes, og der går timer med at rydde op, gennemgå og slette – og gemme på løse enheder.

Det var godt vi fik vandet krydderurterne, regnmåleren nåede op på 28 mm samlet efter den lille regntid.

Jeg ønsker, at vi skal gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt for at genoprette vores klimabalance – tak til en fast besluttet ung svensk pige!