Vilde hveder, blomster og afgrøder
Jeg har fablet om hveder og sidder her med 4 hvededrømme for mig. Og spiser én for én med stor nydelse. En sjov fornemmelse at nyde noget, man traditionelt kun får én gang om året. Omkring påske kan man få Matsot, det usyrede brød, man spiser efter jødisk tradition. Dem har jeg elsket, da jeg var ung, de er lidt elastiske i det og samtidig supersprøde på en meget fin måde. Lige nu ved jeg ikke, hvor man kan købe dem henne, og det er nok kun til påske, de er til at få. Julemiddagen og Mortens Aften middagen, julefrokost, påske- og pinsefrokost. Sankt Hans, hvor jeg som barn fik lov at holde sækken med ål, mens vi var med ude og glive ål. Og man skulle spise så mange stegte ål, at deres knogler kunne fylde den yderste rand af tallerkenen hele vejen rundt.
Nogle små huslige sysler, en mikro aftentur. Det skal gå fremad. Snart skal jeg igen prøve at være som ny.
En smuk svensk film i 3 dele: ”De dage blomsterne blomstrer”. En barsk historie fortalt meget poetisk – med den umiskendelige underspillede svenske humor i personskildringerne. Filmen minder mig om den barske film ”Brændt af Solen” – en end barskere historie, med et smukt skildret nært samvær i et kort øjeblik af livet.
Det falder mig ind, at man kan skabe anskuelighedsundervisning og inddrage mange skolefag på samme gang med køkkenhaven som emne. Det er naturligvis en gammel idé, den har været i brug på mange måder i skolen igennem generationer – i form af projektarbejde, lejrskole og spejderliv og meget mere.
Det nærliggende er jo at lære om planterne, hvordan man skelner dem, hvordan de er opbygget, deres livscyklus og hvordan de ordnes i opslagsbøgerne, hvilken nytte de gør, hele bestøvningens eventyr, hvordan man opbygger en urtehave (botanik, biologi).
Arbejdet med at dyrke afgrøder giver lejlighed til at lære om vejr og vind (meteorologi), om jordforhold og vækstmuligheder, klima, temperatur og fugtighed (geologi mm), om kemiske sammensætninger (kemi), om årstider og vores planet Jorden (astronomi).
Så er der alle dyrene, der kommer i og omkring urtehaven, smådyr som pindsvin, sommerfugle, bier, edderkopper, fugle, snegle osv. – igen systematik og viden om, hvordan de lever.
Der er planlægningen af grøntsagslandet, planlægning af et bed (matematik, logistik, geometri), og pasning af planterne fra frø og spirer til høst, om formering af planter (gartneri), opbevaring af høsten (kemi og fysik), og det udbytte man kan få til en familie – til en by – til et land – til udveksling af afgrøder og know-how på verdensplan! Om forarbejdning af råvarer og produktion af fødevarer. (Erhverv, økonomi, iværksætteri, landbrug, industri).
Viden om kultur, om livet forskellige steder på jorden og de forskellige traditionelle dyrkningsmetoder (historie, geografi, antropologi). Viden om, hvordan man skaffer mad til befolkninger, og hvordan man kan hjælpe folk, hvor naturkatastrofer og andre rædsler gør det umuligt at dyrke jorden. Hvordan man arbejder med nødhjælp og med forebyggelse af følger af klimatiske forandringer. (Logistik, teknik, ingeniørkunst, opfindersnilde).
Der er madlavningen, som er en mægtig kunst for sig, viden om hygiejne og om samspil mellem fødevarer (husgerning).
Og så får man lejlighed til at se parallellerne mellem mikrokosmos og makrokosmos. Mellem vores egen lille urtehave, vores egen familie og hele vores planet og dens befolkning.
