Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 79 – Helgener og Helgeninder

Helgener og Helgeninder

Blåbær i november. En sen kold aftens nydelse. Sjalet over skuldrene. Blodsukkeret tårnhøjt – selvom jeg ikke har spist meget til aften, selvom jeg har taget fuldt det antal enheder, som min App på mobilen foreskrev. Hvis min insulin ikke virker, så har jeg ikke en chance for at opdage det. For jeg ved ikke nok og har ingen at spørge. Sådan kan man føle det, når man har diabetes og lever alene. – Og jeg er ikke den eneste i verden, der oplever det. Men jeg ved, at der er mange bestræbelser i gang for at forbedre mulighederne for kontakt, for at yde hjælp til at man selv kan styre sin behandling i dagligdagen og for at man med solid viden kan blive bedre rustet til det.

Meget passende, at det netop er Allehelgenernes aften. Lad os fejre dem alle – og håbe på, at de fra deres himmelske skjul kan sende støtte og opbakning til værdigt trængende.

Min kilde til oplysningerne, jeg har bragt her om forskelle på Halloween, Allehelgens Aften og Allesjæles Aften er at finde på dette link: https://www.kristendom.dk/allehelgen-og-halloween/hvad-er-forskellen-mellem-allehelgen-og-halloween. (Hvis ikke linket virker, så skriv www.kristendom.dk i adressefeltet og søg på emnet).

Mine små naturcollager, som jeg her skænker til mine læsere, skal være til glæde for jer til privat brug. Jeg skal huske at sige, at de er ikke egnet og ikke ment til kommercielt brug. Jeg håber, de skal vække begejstring for denne evigt foranderlige natur – ufatteligt, at der af en tilsyneladende ensartet masse af efterårsblade gennem flere måneder stadig kan findes dybt forskellige former, farver, småansigter, sammensætninger. Farverne bliver bestandig dybere og mere fortættede – det ser ud til, at de næste uger bliver forholdsvis tørre, så at bladsæsonen varer endnu længere.

Der findes også dage, der stemmer os i mol – men vi synger alligevel.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 51 – Hjerte

Hjerte

Året er fyldt med datoer, der giver mig minder, fordi de er nogens fødselsdag. Mennesker, jeg kender – som jeg har kendt – som ikke er her mere. Når jeg pludselig lægger mærke til en dato – jamen hov, tillykke! Så fejrer jeg det menneske, som jeg har haft sådan en god, sjov, skøn, begivenhedsrig tid sammen med. Måske har vi også gennemgået noget sammen, der har givet os en særlig forbindelse. Vi kan have udrettet noget sammen, som vi endnu høster frugterne af, selvom vi ikke har mulighed for at ses. – Tillykke til jer! Tak for det jeg har lært af jer!

Der kan komme så meget i vejen – tid, alder, forandringer, flytninger, sceneskift – noget, som vi ikke har indflydelse på – vi kan også være nødt til at træffe et valg, som har nogle konsekvenser, for eksempel, at vi ikke ses mere. Sjældent sker det med vilje, livet sender os afsted i forskellige retninger, og vi skal glæde os over, at vi nåede at mødes og nåede at holde af hinanden.

Når vi er ude i dette ingenmandsland, hvor vi mødes under fantastiske tilsyneladende tilfældige og måske anonyme rammer – da kan alt ske – og måske ses vi aldrig igen – men et glimt kan have samme styrke som et langt liv – det virker ind i os – det har langtidsvirkning. Noget i det indre dyb er vækket, noget gammelt, glemt er vakt til live og skaber genklang i dette nu – og løfter os op over vores dagligliv, vi får nye kræfter, vi svæver på længslens vinger, og vi ser verden på en ny måde. Sådan kan vi flytte hinandens fokus og få livet til at spille.

Længe, længe efter – et halv liv senere – kan vi sende vores taknemmelighed tilbage til afsenderen – jo, det virker – hvor de end er – i dette rige eller et andet – kærligheden kender jo ingen grænser – den virker og varmer på tværs af tid og rum. Fra hjerte til hjerte.

Hjertet husker sine møder.