Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 9 – Flydende Nu

Flydende Nu

En verden af soltørrede lersten i smagen af hummus, diskret hvidløg og spidskommen. En vid udsigt over et stort småbakket afsvedet terræn set fra plateauet halvvejs oppe ad bjerget, hvis tinder rækker ind i skydækket, når regnen en sjælden gang kommer.

Fra alle tider mødes vi i det flydende nu. Igennem alle tider kender jeg dig, læser om dit liv, møder din håndskrift, ser et sort-hvidt foto af dig. Til alle tider får jeg dine vidnesbyrd og dine klare tanker, dine sorger, din fortvivlelse. Jeg ser i dine øjne, hører dine skrig, din latter, og jeg mindes vore sekler sammen. Vi har set den samme måne, drukket af det samme vand, vandret på den samme jord.

Synke hen i glemsel og gå i dvaletilstand, blive et stykke drivtømmer på tidens hav. Træde i eksistens og trække sig tilbage som tidevandet mod en kyst. Danne årringe i træets stamme, skrive dit navn i barken med mit hjerteblod.

Vi har hver vores virkelighed,
og hver vores sandhed.
Men der findes kun én evighed.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 3 – Indenbords

Indenbords

Det er en udsøgt fornøjelse at gnaske frisk, rå, økologisk blomkål til frokosten – både i smag, lyd og konsistens! Under denne sommers hede hat har de rå grøntsager enkeltvis været fuldt ud så forfriskende for mig, som is har været det i alle årtierne inden min sukkersyge meldte sig.

Når vi går med nogle tanker i løbet af en dag, uden at få tid eller mulighed for at nedfælde dem, eller endog notere et par stikord, så er der ingen grund til bekymring, de går på lager og vender så venligt tilbage, når vi sidder bag skærmen og får brug for dem.

Navne er forunderlige! Når vi kender et menneske, så kalder vi det ved fornavn. Når vi kender mennesker mere på afstand – som i det offentlige rum – så er de som regel forsynet med både fornavn og efternavn. Den sammensætning kan blive til musik, den får sin egen melodi, så at vi ikke ænser det enkelte fornavn og det enkelte efternavn. De kan være så almindelige, så at vores nabo hedder noget nær det samme. Og alligevel er der en særlig klang ved netop dette navn, som vi forbinder med et bestemt menneskevæsen, der har givet os noget, der gik os til hjertet – vi tager tilløb til det navn, når vi siger det – der er både ouverture i begyndelsen, crescendo i midten og koda i slutningen. Man kan blive helt forbløffet, når man rigtig får øje på fornavnet.

Tak Svante for Benny!