Sidste Arbejdsår – Dag 88 – Skæbne

Skæbne

Menneskeskæbner i Rusland – der har været så mange skæbner i Rusland – der er også nogle af dem, der findes beskrevet på dansk. Den beretning, vi nok kender bedst til her i Danmark, er “16 år i Sibirien” af Rachel og Israel Rachlin. Utallige skæbner er fulgt efter i beskrivelserne, og ufatteligt mange er slet ikke beskrevet, og da slet ikke på russisk.

Så mange flygtningeskæbner, der når os i disse år, de begynder at blive publiceret, også på dansk. Der er bestandig nye brændpunkter, som mennesker må flygte fra. En dag kan det blive danskerne, der må flygte. Vi er et lille, fladt land, der ikke kan klare for høj vandstand, hvis havene stiger. Så bliver der ikke meget land tilbage at gemme sig på. Så bliver der brug for at se mod andre lande, først nabolandene, siden destinationer meget længere borte. Er der nogen, der vil hjælpe os til den tid?

Skæbne – skæbnens luner – skæbnens ironi – tak skæbne. En skæbne kan forstås som en højere magt, der griber ind i menneskets liv og styrer det. Skæbnen er et livsforløb, man ser tilbage på, når nogen er død – eller forestiller sig som noget, der ligger forude. Det kan være en person, en begivenhed – eller en daimon – som på afgørende måde griber ind i vores liv – på godt og ondt. Vi kan også tage skæbnen i egen hånd og tage nogle store beslutninger, der giver vores liv en helt ny retning.

Hvad er det, der bærer disse beretninger? Hvad er det, der bringer mennesker igennem og gør, at de overlever?

Vi er kaptajner på eget skib, vi er rorgængere, vi sætter sejl og lægger kursen. Men vind og vejr kan vi ikke styre.

Sidste Arbejdsår – Dag 48 – Udsigtspunkt

Udsigtspunkt

Gå ad nye gader på kanten af det gamle kvarter – opdage nye oaser, man aldrig har kendt – nysgerrighed blandet med fortrolighed. Livet der bruser i de kendte gader, foretagsomhed, hjul, der snurrer, små pladser, grøntsager udenfor, isenkram med koste og stiger, butikker, der faldbyder alskens ting og tangel, sko og tøj og fastfood. Og dér bagved –  villakvarteret. En cykel, der har nedlagt et gadeskilt.

Som menneske kan jeg ikke være objektiv, jeg vil altid være involveret. Jeg ejer ikke nogen sandhed, jeg gør mig tanker, funderer, lommefilosoferer. Jeg har studeret et lille hjørne af videnskaben, jeg har utallige interesser, især for kultur med stort K. Mine kvalifikationer er udelukkende at være et almindeligt levende menneske.

Set ud fra mit beskedne udsigtspunkt beskriver jeg min del af verden, den ydre, den indre. Verden har mange facetter – en for hvert udsigtspunkt. Verden består af udsigtspunkter.