Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 60 – Indian Summer

Indian Summer

Indian Summer. Fornuftigvis kommer overtøjet med ud ad døren. Men må tages af undervejs, fordi det er for varmt. Det er endnu muligt at sidde udenfor i solen – med en trøje over ryggen. Hele Danmark er ude med bare arme og store smil, porten er åbnet til efterårsferien.

Det er forbløffende – at det er sandt, hvad jeg læste mig til – at motion øger insulinens virkning! Den insulin, som jeg skal tage hver dag. At løbe nogle ekstra gange op ad trappen – jamen tænk, det giver ekstra energi – og ekstra humør! Og en lang vandretur, lang eller lidt længere – motion hver dag. Nu mærker jeg det selv, det giver velvære, kroppen er glad for at røre sig. Det er ikke kun reklame – eller dunk oven i hovedet fra sundhedsfreaks. Men altså, jeg forstår det først rigtigt nu. Måske skal det snart lykkes – at komme ned på éncifrede blodsukkerværdier hele dagen.

Hukommelsens ormehuller – det er musikken – og duften. Den direkte genvej til gamle dage – solen på skrå – bolden, der rammer muren: En-to-tre, bum, fire-fem-seks, bum, syv-otte-ni, bum, ti, bum. En banan på det helt rette stadium af modenhed – og der er faktisk mange grader – mere end almindeligt moden – og mindre end dér, hvor den når salmiakfasen – pling! Så står du der – i barndommens gård – og genoplever knivskarpt bestemte situationer – og får ny klarhed over nogle følelser, der dukker op.

Nye generationer. Nye tider. Nye rammer, nye regler. I 1990’erne måtte man som ledig ikke lære noget og blive dygtigere, få nye kompetencer, når man blev sendt i aktivering på en arbejdsplads. For så svarede det til, at man tog arbejde fra de ansatte. I dag kommer man i praktik for at holde sine kompetencer ajour eller forbedre dem.

Ryggen op ad muren. Nogen er i risiko for ledighed. Rettigheder, forsikring. Loft over ydelser. Til ledige og til nye mennesker, der kommer til landet. Et loft, der ligger nær minimumsgrænsen for overlevelse. – Hvor er så gulvet? Hvordan skal en nyankommen blive integreret, hvis man ikke har råd til transport, til en kop kaffe, til at byde nogen indenfor, til at købe en blomst, hvis man bliver inviteret til middag hos en “indfødt”? Huse med mennesker, der er “godkendt”, huse, der bortviser børn, samfund der bliver fattigere, fordi helheden brydes.

Et hus med et loft er intet uden sit gulv. Det er et luftkastel.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 5 – Regelmæssighed

Regelmæssighed

Motion er et stort gode, ikke mindst når man har Diabetes. Anbefalingen er en halv time om dagen – tager vi to halve timer om dagen, så giver det ekstra bonus – og dertil føjer vi lige 2-3 gange om ugen motion med sved på panden. Det er en daglig opgave at afstemme ambitioner med leveringsdygtighed.

I mit sidste arbejdsår kommer der en hjælpende hånd til: For at kunne hæfte et billede – eller PowerPoint dias – på mine daglige bulletiner – så forudsætter det, at jeg bevæger mig for at skaffe motiver. Jeg ved jo ikke, om det skal lykkes for hver dag i det kommende år, men det er min ambition.

For at skrive en kommentar til min blog, skal man klikke på overskriften til det indlæg, man vil kommentere. Der dukker en ny side op med det aktuelle indlæg og nogle rubrikker nedenunder. Man skriver sin kommentar, oplyser sit navn, sin email og evt. websted. Email adresse vil ikke blive oplyst her i bloggen, det står der også over rubrikkerne. Det er ikke et krav at oplyse websted.

Når man skal levere noget, og har en deadline – en artikel, en rapport, en sang – så sker der noget indeni. Det arrangerer sig, men tynger, ordene vil ikke komme, det bliver forkert, om igen, spændingen stiger, næsten færdig, det sidste tager tid, det driller – man kan slet ikke forestille sig, hvordan man skal blive færdig – man kan være bekymret for, om man overhovedet kan levere noget denne gang – og så sidder der en hel fest og venter på, at sangen kommer brusende… Man kan da ikke svigte dem?

En kat falder ud fra 9. sal – ligger som en klud i luften – 7. sal – breder sig ud – 5. sal – farten aftager – 3. sal – daler, svæver – 1. sal – maven nedad – og lander på benene.

Jo, det kommer – for det allermeste! Vi lander på benene. Men nogle gange koster det ekstra ressourcer. Nogle gange kan jeg nok heller ikke helt leve op til egne ambitioner – jeg får ikke datoen for mine indlæg rigtig hver dag – fordi jeg får skrevet dem efter midnat. Der må være måde med regelmæssigheden.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 4 – Bevægelse

Bevægelse

Fra én type sund mad til en sundere… Der er mange grader af sundhed. Det var nyhedsbrevet MadForLivet, der gav mig mod på det igen – at håndtere den daglige pasning af Diabetes. Der er mange ting at tage hensyn til, og der er visse fælder at falde i. Her får jeg klar besked om krop, motion og mad, om næringsindhold, hurtige og langsomme kulhydrater og om forskning i Diabetes. Tak til Anette Harbech Olesen!

Tarme med Charme – skrevet af én, som har prøvet det selv – at være syg og prisgivet, fordi det ikke kunne opklares. Så endte hun med at kurere sig selv og blive forsker i Mikrobiologi – og skænkede verden en komplet guide til fordøjelsessystemet. – At lære – af en charmetrold ved navn Giulia Enders!

Den Medicinske Seer gennemgår i sin Kostguide 50 livsvigtige fødevarer, fordelt i fire kategorier: Frugter – Grønsager – Urter og Krydderier – og Vilde Fødevarer. Anthony William fortæller hidtil ukendte detaljer om disse naturens personligheder såsom figner, bladselleri, gurkemeje og vilde blåbær. Jeg glæder mig til at lære om deres magiske egenskaber og ikke mindst om de kombinationer af fødevarer, der henter det bedste frem i hinanden!

Kroppen forandrer sig fra generation til generation. Hvad den tidligere havde gavn af, kan være forstyrret i dag af tilsætningsstoffer og smagsforstærkere i vore dagligvarer. Vore behov ændrer sig, og vi skal nærlæse listerne over ingredienser for at tage vare på vores sundhed. Vi får allergier og sygdomme, der kræver en ændring af vores kostvaner og levevis, mens ny viden og nye fødevarer træder til og hjælper os til at genvinde sundheden. Vi er alle under forandring i en foranderlig tilværelse. Selve livet eksisterer i kraft af bevægelse! Nogle gange løber kroppens forandringer foran vores sinds evne til at rumme dem.

Jeg elsker farver – alle regnbuens farver! I min barndom lød det: Rødt og blåt klæ’r alle tosser godt! I dag kan vi sætte de mest utrolige farver sammen – verden er udkommet i farver!