Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 77 – Maskespil

Maskespil

At tage maske på – og blive en anden – side af sig selv. Udtrykke noget, man ikke vidste, man havde i sig. Egenskaber, der ikke før har været fremme. Blive overrasket. Positivt.

Pludselig melde sig til akvarel. Eller blive optaget i et kor. Hente skjulte talenter frem. Åbenbare små – eller store – kunstneriske årer. Eller pludselig klare en situation og få kræfter som en bjørn. Blive opfyldt af en ro og balance, man ikke før har kendt. Opdage, at der er noget nyt, man er god til.

At lægge lag på lag af finish – pudre sit ansigt med illusioner – blive uigenkendelig. Blive væk. Blive ny. At stræbe efter at blive nogen. Blive som en anden. At holde gode miner til slet spil. At gå til maskebal – og tabe masken.

At opleve den anonymes frihed – og farlighed. Møde de indre dæmoner – og blive forskrækket. At lægge krop til masken, mærke masken i sin krop, danse med masken, blive maskens undersåt. Stoppe musikken, bryde fortryllelsen, træde ud af troldetøjet. En stor erfaring rigere. Bruge denne erfaring til at navigere klogt igennem livet.

At spille en rolle. I en familie. Spille en rolle på teatret, i en film. At udfylde vores rolle og hjælpe til der hvor vi kan.  Lære nyt – og blive bedre til noget.

At spille en stor rolle – i verden. Bare ved at være til – og være sig selv.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 51 – Hjerte

Hjerte

Året er fyldt med datoer, der giver mig minder, fordi de er nogens fødselsdag. Mennesker, jeg kender – som jeg har kendt – som ikke er her mere. Når jeg pludselig lægger mærke til en dato – jamen hov, tillykke! Så fejrer jeg det menneske, som jeg har haft sådan en god, sjov, skøn, begivenhedsrig tid sammen med. Måske har vi også gennemgået noget sammen, der har givet os en særlig forbindelse. Vi kan have udrettet noget sammen, som vi endnu høster frugterne af, selvom vi ikke har mulighed for at ses. – Tillykke til jer! Tak for det jeg har lært af jer!

Der kan komme så meget i vejen – tid, alder, forandringer, flytninger, sceneskift – noget, som vi ikke har indflydelse på – vi kan også være nødt til at træffe et valg, som har nogle konsekvenser, for eksempel, at vi ikke ses mere. Sjældent sker det med vilje, livet sender os afsted i forskellige retninger, og vi skal glæde os over, at vi nåede at mødes og nåede at holde af hinanden.

Når vi er ude i dette ingenmandsland, hvor vi mødes under fantastiske tilsyneladende tilfældige og måske anonyme rammer – da kan alt ske – og måske ses vi aldrig igen – men et glimt kan have samme styrke som et langt liv – det virker ind i os – det har langtidsvirkning. Noget i det indre dyb er vækket, noget gammelt, glemt er vakt til live og skaber genklang i dette nu – og løfter os op over vores dagligliv, vi får nye kræfter, vi svæver på længslens vinger, og vi ser verden på en ny måde. Sådan kan vi flytte hinandens fokus og få livet til at spille.

Længe, længe efter – et halv liv senere – kan vi sende vores taknemmelighed tilbage til afsenderen – jo, det virker – hvor de end er – i dette rige eller et andet – kærligheden kender jo ingen grænser – den virker og varmer på tværs af tid og rum. Fra hjerte til hjerte.

Hjertet husker sine møder.