Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 59 – Bjergkrystal

Bjergkrystal

Du skal høste, hvad du sår
Du skal høste, hvad du sår
Du skal høste, hvad du sår
Du skal høste, hvad du sår

You’re going to reap just what you sow

Synger Lou Reed i sin sang “Perfect Day”.

Og så gik jeg til koncert – på You Tube. The Velvet Underground – den fløjlsbløde undergrundsmusik i min pure ungdom – mest af alt i “Pale Blue Eyes” – linger on your pale blue eyes… Jeg havde netop rundet hjørnet, hvor jeg forlod ugebladsromanerne – som “Hinsides de Blå Bjerge” – for at gå ind i den rå side af min ungdom med ny upoleret beatmusik.

I det kaotiske og samtidig stringente beatmusikmiljø blev tekster finkæmmet, de opstående bands og deres enkelte medlemmer kom under lup og musikken blev spist med ørerne, danset ud igennem kroppen og sjunget igennem sjælen og ud af alle porer.

Hele verden blev naglet fast i disse toner. De er en mangefacetteret bjergkrystal. De er et stykke hukommelse, der gengiver alt med holografisk præcision – også de mørke, støvede, tågede lokaler, den spæde politiske opvågnen og tressernes protesterende røster og tumulter i storbyens musikalske brændpunkter.

Og her sidder jeg i dag – med hovedet tæt ind mod computerskærmen og sjunger med på mine favoritsange af Velvet Underground – med billedet af Nico og lyden af Lou Reeds stemme. Fra 1968 til 2018 er der et spand på 50 år. Min ungdom har 50 års jubilæum!

Fra “Hinsides de Blå Bjerge” til “Pale Blue Eyes” er der slet ikke så langt. En takt er nok.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 6 – Nye veje

Nye veje

Skoven er dyb og fredfyldt. Den er også et klangrum for fuglesang og insektsvirren. Der kan man høre sit eget hjerte slå.

– At finde nye veje. Gå på opdagelse, opdage en sti, der skyder genvej og fører dig hjem hurtigere end du kom ud. Finde nye måder at gøre alting på. Når vi rydder op udenpå, rydder vi også op indeni. Bliver vi nye indeni, bliver vi også nye udenpå. Evnen til forandring er vejen til stabilitet. En sten er langsomt liv. Og den er fuld af vibrationer.

At ønske sig at føre en plan ud i livet. Være målrettet og besluttet, forestille sig, at man allerede er midt i forberedelserne, opleve at verden bøjer sig imod os og hjælper vores plan på vej på de mest finurlige og humoristiske måder. Da spiller det sammen, og vi er på rette vej.

Midt i overgangen mellem sommer og høst, midt imellem varme og kulde, mellem feriedage og arbejdsdage. Jeg elsker efterår! Det er tid for studier, tid til at lære nyt, tid til at reflektere. Tid til at høste frugten af forårets arbejde.

Gyldenris kaster lyskeglen ind i efteråret. Hyben – den pludselig udskældte og ligefrem invasive plante, som vi groede op med – den er en fast ingrediens i barndommens naturoplevelser. Det var bare om at udnytte chancen, når man var i nærheden af en koloni ude i det vilde. Så skulle de plukkes og renses. Man skulle være forsigtig med selve frøene, for de kløede, skal og frugtkød blev tilbage, op i en stor gryde, og så fik vi hybenmarmelade og hybensaft, og de struttede af C-vitaminer, som vi derfor også selv kom til at strutte af igennem hele vintersæsonen.

At glæde sig over noget. At være til gavn og glæde. At blive en mester i udpakning af livets gaver!