Sidste Arbejdsår – Dag 3 – Indenbords

Indenbords

Det er en udsøgt fornøjelse at gnaske frisk, rå, økologisk blomkål til frokosten – både i smag, lyd og konsistens! Under denne sommers hede hat har de rå grøntsager enkeltvis været fuldt ud så forfriskende for mig, som is har været det i alle årtierne inden min sukkersyge meldte sig.

Når vi går med nogle tanker i løbet af en dag, uden at få tid eller mulighed for at nedfælde dem, eller endog notere et par stikord, så er der ingen grund til bekymring, de går på lager og vender så venligt tilbage, når vi sidder bag skærmen og får brug for dem.

Navne er forunderlige! Når vi kender et menneske, så kalder vi det ved fornavn. Når vi kender mennesker mere på afstand – som i det offentlige rum – så er de som regel forsynet med både fornavn og efternavn. Den sammensætning kan blive til musik, den får sin egen melodi, så at vi ikke ænser det enkelte fornavn og det enkelte efternavn. De kan være så almindelige, så at vores nabo hedder noget nær det samme. Og alligevel er der en særlig klang ved netop dette navn, som vi forbinder med et bestemt menneskevæsen, der har givet os noget, der gik os til hjertet – vi tager tilløb til det navn, når vi siger det – der er både ouverture i begyndelsen, crescendo i midten og koda i slutningen. Man kan blive helt forbløffet, når man rigtig får øje på fornavnet.

Tak Svante for Benny!

Sidste Arbejdsår – Dag 1 – Mening

Mening

At savne et kært menneske, som døde for mange år siden – at dette menneske stadig dukker op i drømmene, bestandig i nye omgivelser, i skiftende scener – det må kaldes trofasthed. En kær hilsen på den første dag i mit sidste arbejdsår.

Store jobsøgningsdag. De fleste familier må have mødt arbejdsløsheden. Engang vakte den forargelse, senere blev den et traume for den, der blev ramt.

Engang i 90’erne lød det i et radioprogram, at man ligefrem kalkulerede med en vis mængde arbejdsløse – for at samfundets hjul kunne køre rundt. Den forstod jeg ikke.

Vores samfund er en stor organisme med mange kredsløb – som i en menneskekrop. Der er mange systemer, der skal fungere og arbejde sammen. De bestyres af levende mennesker – som små celler og atomer i den store helhed. Det gør en stor forskel, om man møder et system eller et rigtigt levende menneske.

Den, som er ramt af sygdom – den, som er ramt af arbejdsløshed – den, som er ramt af andre ulykker – er ligesom barnet i en familie, der gennemgår en vanskelig tid – der er ikke noget man hellere vil end at være med til at løse opgaven, lindre, hjælpe, føle sig nyttig. At få en rolle, udføre noget meningsfyldt – det vil holde modet oppe, styrke selvtilliden og åbne porten til fremtiden.

Når vi udfører en handling – hvad enten vi ønsker det eller ej – som ikke er i overensstemmelse med hjertet, så vil kroppen protestere.

Hvor du end går – så husk:

Du går på himlens gulv!