Sidste Arbejdsår – Dag 26 – Stifinder

Stifinder

Da jeg var i Wales for omkring 15 år siden, var jeg facineret af det walisiske sprog – Welsh. Midt på gadens asfalt stod der med store bogstaver: BWS. Hvad betyder det? Jo altså – bus! Dobbelt v = w giver lyden u. Det er da nemt nok! Og på øen Anglesey har de så byen med et af de længste stednavne i verden:

Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch

Det er jo også nemt nok… Navnet er – ligesom i vores gamle danske stednavne og i resten af verden – en anvisning på, hvordan man finder vej til stedet med dette navn. Altså en oldtidsversion af en GPS eller en stifinder. Det er da så logisk…

Lad os nu se på de walisiske finurligheder i bogstaverne. Der skal to F’er til for at få lyden F. Et enkelt F giver nemlig lyden V. – Et enkelt L giver – sandelig lyden L. To L’er side om side giver dobbeltlyden HL. Y giver nærmest lyden æ, måske en mellemting mellem æ og e. T giver mere lyden D. Goch går igen i efternavnet Koch og betyder rød.

Nu stiller jeg det op linie for linie: Navnet som ovenfor stavet på walisisk – derunder en opdeling af de mindre enheder – derunder en slags udtale – nyt afsnit: atter navnet på walisisk – derunder betydningen af de enkelte enheder – og til sidst en samlet oversættelse af vejvisningen til engelsk og til min danske version. Altså hele facitlisten! (På Wikipedia, både dansk og engelsk, kan vi finde lydeksempler…)

Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch
Llan       fair     pwll gwyn gyll go ge ry chwyrn drob wll llan tys ilio gogo goch
hlan       vire    puhl gwæn gæll gogeri quærn drob uhl hlan dus ilio gogo goch

Llan        fair     pwll          gwyn gyll     go   ger  y    quærn drob wll    llan
Church Mary a hollow white hazel near to the  rapid   whirl pool church

tys        ilio        gogo goch
saint’s name  cave   red

Saint Mary’s Church in the hollow of the white hazel near to the rapid whirlpool  of Llantysilio of the red cave

Sankt Marys kirke i hulningen ved den hvide hassel nær ved den hurtige hvirvelstrøm ved Tysilio kirken  ved den røde hule

Det er ligesom, da vi var børn. Når vi fik en penneven i et andet land og skrev vores afsenderadresse på kuverten:
Fornavn Efternavn – Gadevej 7, 3. sal tv – 555555 Ladestrup – Danmark – Jorden / Verden – Mælkevejen / Universet. – Det hele skulle med! De gamle stednavne var altså adresser – som små skilte, pile, der pegede hen til stedet!

Det er sådan, hjemmesideadresser og mailadresser er blevet bygget op! Se her for eksempel: www.dr.dk. WWW står for WorldWideWeb – verdensomspændende netværk (edderkoppespind). Så på digitalt sprog starter vi med slutningen: Universet / Mælkevejen > Jorden / Verden … Så kommer dem, der bor der: DR, og til sidst kommer landet / området: dk, der står for Danmark – det kan jo også i dag være andre typer endelser som .org, .com eller .nu, som ikke er en betegnelse for et sted, men i stedet en organisation, for eksempel.

På det tidpunkt, da jeg var i Wales, var man langsomt ved at genoptage de mere tætte forbindelser til omverdenen efter i en række år at have samlet sig om en fordybelse i det walisiske sprog for at bevare det. Jeg besøgte en gammel mineby, der var købt op og indrettet til walisisk sproglaboratorium både for walisere og for gæster fra alverdens lande.

I vore bestræbelser for at bevare vigtig kultur kan vi komme til at lukke af for alt det liv, der foregår udenom. I vore bestræbelser for at sikre os tryghed i vores lande kan vi komme til at lukke af for alle de andre lande og kulturer.

Vi kommer til at glemme den yderste del af vores adresse: Universet / Mælkevejen > Jorden / Verden. – Selvom vi bruger den hver dag på Internettet…

Sidste Arbejdsår – Dag 3 – Indenbords

Indenbords

Det er en udsøgt fornøjelse at gnaske frisk, rå, økologisk blomkål til frokosten – både i smag, lyd og konsistens! Under denne sommers hede hat har de rå grøntsager enkeltvis været fuldt ud så forfriskende for mig, som is har været det i alle årtierne inden min sukkersyge meldte sig.

Når vi går med nogle tanker i løbet af en dag, uden at få tid eller mulighed for at nedfælde dem, eller endog notere et par stikord, så er der ingen grund til bekymring, de går på lager og vender så venligt tilbage, når vi sidder bag skærmen og får brug for dem.

Navne er forunderlige! Når vi kender et menneske, så kalder vi det ved fornavn. Når vi kender mennesker mere på afstand – som i det offentlige rum – så er de som regel forsynet med både fornavn og efternavn. Den sammensætning kan blive til musik, den får sin egen melodi, så at vi ikke ænser det enkelte fornavn og det enkelte efternavn. De kan være så almindelige, så at vores nabo hedder noget nær det samme. Og alligevel er der en særlig klang ved netop dette navn, som vi forbinder med et bestemt menneskevæsen, der har givet os noget, der gik os til hjertet – vi tager tilløb til det navn, når vi siger det – der er både ouverture i begyndelsen, crescendo i midten og koda i slutningen. Man kan blive helt forbløffet, når man rigtig får øje på fornavnet.

Tak Svante for Benny!