Nye veje
Skoven er dyb og fredfyldt. Den er også et klangrum for fuglesang og insektsvirren. Der kan man høre sit eget hjerte slå.
– At finde nye veje. Gå på opdagelse, opdage en sti, der skyder genvej og fører dig hjem hurtigere end du kom ud. Finde nye måder at gøre alting på. Når vi rydder op udenpå, rydder vi også op indeni. Bliver vi nye indeni, bliver vi også nye udenpå. Evnen til forandring er vejen til stabilitet. En sten er langsomt liv. Og den er fuld af vibrationer.
At ønske sig at føre en plan ud i livet. Være målrettet og besluttet, forestille sig, at man allerede er midt i forberedelserne, opleve at verden bøjer sig imod os og hjælper vores plan på vej på de mest finurlige og humoristiske måder. Da spiller det sammen, og vi er på rette vej.
Midt i overgangen mellem sommer og høst, midt imellem varme og kulde, mellem feriedage og arbejdsdage. Jeg elsker efterår! Det er tid for studier, tid til at lære nyt, tid til at reflektere. Tid til at høste frugten af forårets arbejde.
Gyldenris kaster lyskeglen ind i efteråret. Hyben – den pludselig udskældte og ligefrem invasive plante, som vi groede op med – den er en fast ingrediens i barndommens naturoplevelser. Det var bare om at udnytte chancen, når man var i nærheden af en koloni ude i det vilde. Så skulle de plukkes og renses. Man skulle være forsigtig med selve frøene, for de kløede, skal og frugtkød blev tilbage, op i en stor gryde, og så fik vi hybenmarmelade og hybensaft, og de struttede af C-vitaminer, som vi derfor også selv kom til at strutte af igennem hele vintersæsonen.
At glæde sig over noget. At være til gavn og glæde. At blive en mester i udpakning af livets gaver!
