Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 104 – Indsigt

Indsigt

Sådan en novembermorgens rim i hækken og toget, der borer sig igennem rimtåger, der står som spøgelsesagtige slør over markerne, er en passende kulisse for dagens topnyhed:

Utallige videnskabsfolk krydsede fingre, da Mars InSight rumsonden landede på Mars og sendte et billede hjem. Men det er ikke til at vide, om det er en fuglerede den er landet i, eller om det er Mars – motivet ligner til forveksling et fugleæg. Det forventes, at sonden finder lommer af vand nede i dybet af Mars. Er der tegn på liv?

En samtale kan med et fingerknips sende dig dybt ind i livets væsen – fra spørgsmål om helbred til stjernekig fra et særlig mørkt sted – fra rejser over den halve klode til efterårsblade på en hemmelig vej, sorteret i farver efter rækkefølgen, de visner i.

Vintersekskanten har indtaget sit domæne på nattehimlen. Stjernebilledet Orion med Rigel nederst til højre, mod venstre kommer Hundestjernen Sirius med sin evige puls af alle regnbuens farver, så kommer Procyon, og tvillingerne Pollux og Castor – foroven til højre kommer Capella, derunder ligger Aldebaran og ude til højre for den står syvstjernen – i frostklart vejr kan vi se dem alle syv med det blotte øje – og ligner i miniformat Karlsvognen.

Med krydsede fingre og et fingerknips kan vi nå vidt omkring!

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 81 – Bølger

Bølger

Fra partikel til bølge til partikel. Alt afhænger af øjet, der ser. Alt påvirkes af øjet, der ser. Sirius blinker lystigt deroppe i Vintersekskanten – Perlerækken glimter i Orions bælte – Rigel, Sirius, Procyon, Pollux og Kastor, Capella, Aldebaran – og Syvstjernen, en mikroversion af Karlsvognen, som vi kan se med det blotte øje, når det er knivskarpt nok. Månen er på vej til sit næste kvarter, den lader vente på sig i aften.

Max Plancks Lyskvanter var opdagelsen af, at lyskilder udsender deres stråling i pakker, kaldet kvanter – Niels Bohrs Atomteori handlede om partiklerne, elektronernes spring mellem banerne, der derved frigav energi – og Erwin Schrödingers bølgemønstre, kaldet Kvantemekanikken – er bølger, der svinger i rum og tid i frekvenser, der bestemmer lysets farve. Partikler bliver til bølger og bølger bliver til partikler – de optræder tilfældigt, og det kan bruges i beregninger af sandsynligheder. Albert Einstein brød sig ikke om denne tilfældighed – Gud spiller ikke terning – han var utilfreds med, at man ikke kunne forudsige det enkelte måleresultat. Eftertiden har nået ufattelige højder og dybder, og i dag regner man med muligheder, der påvirkes af den, der betragter dem, og en konsekvens kan være, at en mulighed pludselig bliver virkelighed.

I et britisk dokumentarprogram “Hvilket univers er vi fra?” tænker kosmologer i uanede muligheder. For hver ny handling, splittes universet i to, siger de. For hver gang, vi vælger mellem to veje, bliver verden delt, og der bliver flere af dig og mig – vores forskellige versioner forsvinder ud i hvert sit univers. Alt hvad vi kan forestille os, træder i eksistens ét eller andet sted.

Således foruroliget vil jeg slutteligt hente os hjem igen til Moder Jord med et dagbogsblad fra H.C. Andersens hånd: “Jeg er mæt af dage – i aften”.