Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 31 – Gadebillede

Gadebillede

Det er vel nok synd for dem, der ikke har oplevet ostevinduet! lød det mellem to naboer, der talte om vejret.

Nu har vi fået en temperatur, som sådan en nordbo bedre kan holde til. Luften er klar, og naturens enkelte væsener træder knivskarpt frem. Det er en ny slags hede, der er kommet de senere år, som om den klistrer – det er som at være spærret inde bag et ostevindue.

Hvordan mon det fungerede med ostevinduet? I min barndoms gade lå der en ostebutik, butiksvinduet havde to glas, og inde imellem dem løb der hele tiden vand, det var som små bølger, der rækker ind på sandstranden. Det var facinerende for et barn at se på! Der er faktisk en ting, der minder om det. Et togvindue, der var i stykker – det havde også to glas – det var sjovt, så lå der vand imellem de to glas og skvulpede med i togets bevægelser!

Det var jo en genial idé – at beskytte ostene imod solens varme, der kunne strømme ind ad vinduet. Men hvordan fungerede det?  På Ingeniørens hjemmeside fandt jeg en god forklaring, som jeg gengiver med egne ord:

Man førte en slange fra en vandhane op til toppen af ostevinduet til et rør med huller i, og så løb vandet ned mellem ruderne, blev opsamlet i en bakke og ledt videre ud i afløbet. Det gav nogen afkøling i butikken, og mindskede måske derved ostelugten lidt, men det var ikke så effektivt. Man kaldte dem “de grædende vinduer”. De blev forbudt på grund af vandspild og risiko for bakterier. I løbet af 1960’erne forsvandt de i takt med, at der blev indført mekaniske køleanlæg. Kig selv med:

https://ing.dk/artikel/spoerg-scientariet-hvorfor-havde-barndommens-ostehandlere-loebende-vand-vinduet-189217

I det gadebillede kunne man se os skoleunger gå ind på Apoteket for at købe kandis på snor og – paraffin! Det var billigt tyggegummi, det var mælkehvidt, lidt voksagtigt, uden sukker, man kunne se lidt ind i det, men det var ikke gennemsigtigt. – Hvad var det lavet af? Var det farligt?

Ifølge nyhederne netop i dag, så er det et olieprodukt, der nu forurener kysterne. Er det så det samme stof, som vi spiste som tyggegummi?

I min generations barndom var man både gale og geniale – som i dag? Måske til alle tider?

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 12 – Tro

Tro

Marie, Marie, Marolle,
flyv op til Vorherre
og bed om godt vejr!

Denne remse fremsagde vi lystigt, mens vi lod mariehønen trippe op ad vores finger, denne kildrende fornemmelse, når de små ben greb fat i huden, over på en anden finger, over på venindens finger, og til sidst nåede den toppen, lettede på vingerne – og fløj virkelig afsted – måske netop op til Vorherre!

Talemåder og Idiomer benytter tit billeder og lægger sig tæt op ad de metaforiske ordsprog. Det har jeg fra Den Danske Ordbog. En talemåde siger: Troen kan flytte bjerge. – Det uddybes med: Hvis man har en stærk tro på noget, kan man opnå eller udrette fantastiske ting.

Vi ved, at det virker, når vi tror på noget eller nogen – eller bare på os selv. Vi præsterer bedre, når vi ved, at nogen tror på os. Det giver os styrke og selvtillid, det får os til at føle os accepteret, nogen ønsker, at vi skal lykkes – og vi ønsker, at vores kære skal lykkes. At tro, det er en evne, vi har.

Fra de tidligste kulturer har vi fået overleveret forklaringer på, hvordan verden blev til. Skabelsesmyterne vidner om de samfund og kulturer, der fortalte dem. Religiøse og kulturelle fortællinger havde til formål at forklare, hvad vi ikke kunne begribe. De kunne sætte billeder på. Fortællingerne kunne lære os hensigtsmæssige måder at leve på, hvordan vi skulle forholde os til naturen og vejret, og de havde også moralske pointer.

Vi har jo potentialer! Der er store områder i hjernen, som vi endnu ikke bruger. Der er masser af stof i himmelrummet, og der er mellemrum imellem og omkring de kendte elementer i det helt små, som vi endnu ikke aner noget om. Vi kan tro på, at alt det ukendte stof og rum har en funktion, og vi kan tro på, at det altid er hensigtsmæssigt. Den, der spørger, får relevante svar.  Videnskaben kan ikke sige sig færdig med at udforske verden – vi kan ikke udelukke, hvad vi ikke forstår – det må holdes åbent. Videnskaben skal også have noget at udforske i morgen.

En morgen for år tilbage vågnede jeg med dette vers på læben:

Om at flytte bjerge
Med alle de trosretninger, som vi har
her på denne klode,
sku’ man tro, at Jorden var
et skrivemaskine-kugle-ho’de!