Sidste Arbejdsår – Dag 32 – Energi

Energi

Paraffin er et sideprodukt til olieproduktion. Man bruger raffineret råolie til så forskellige formål som paraffin, vaseline, ostevoks, mineralsk motorolie og bitumen (tjære). Og til tyggegummi.

Fænomenet tyggegummi har man kendt i århundreder. Oprindeligt har man tygget harpiksklumper fra grantræet som en slags tyggegummi, og Chicle er en mælkeagtig saft fra Sapodiltræet i Mellemamerika, der koges og skæres ud i blokke og sælges som tyggegummi. Fra 1940’erne blev tyggegummi mest fremstillet syntetisk. Men stadig findes der tyggegummi med en lille smule Chicle i – og raffineret paraffin, der bruges til at blødgøre det.

Det er ikke til at vide, om det er skadeligt at spise paraffin, eller rettere at tygge det – for tyggegummi skal jo ikke synkes. Selvom paraffinen  i tyggegummi er raffineret, så den er lugtfri, så er det en mærkelig fornemmelse, at man faktisk tygger – olie…

Olien gennemsyrer vores hverdag – vi bærer vores plasticindpakkede mad hjem i plasticposer, mens vi indånder bilos og skorstensrøg i vores asfaltbelagte storbyer, olien flyder som lækkede plamager og som hele plasticøer i vore verdenshave, skyller op på vore strande som plasticaffald – og altså tilladt dumpet paraffin. Jagten på olie har været årsag til krige, der har kostet utallige menneskeliv og dyreliv og lagt naturen øde.

Lad os forlade de fossile brændstoffers tidsalder og begive os ud i en ny tidsalder med den store naturs rige kilder til kraft, varme og fremdrift i form af energi fra vind, vand og sol – og nye kilder, som vi slet ikke kender endnu…

Nu er der 11 måneder, til jeg når skelsår og alder. Jeg ønsker mig, at jeg skal nå at opleve, at vi baserer vores fremtid på bæredygtige kilder til livets opretholdelse!

Sidste Arbejdsår – Dag 6 – Nye veje

Nye veje

Skoven er dyb og fredfyldt. Den er også et klangrum for fuglesang og insektsvirren. Der kan man høre sit eget hjerte slå.

– At finde nye veje. Gå på opdagelse, opdage en sti, der skyder genvej og fører dig hjem hurtigere end du kom ud. Finde nye måder at gøre alting på. Når vi rydder op udenpå, rydder vi også op indeni. Bliver vi nye indeni, bliver vi også nye udenpå. Evnen til forandring er vejen til stabilitet. En sten er langsomt liv. Og den er fuld af vibrationer.

At ønske sig at føre en plan ud i livet. Være målrettet og besluttet, forestille sig, at man allerede er midt i forberedelserne, opleve at verden bøjer sig imod os og hjælper vores plan på vej på de mest finurlige og humoristiske måder. Da spiller det sammen, og vi er på rette vej.

Midt i overgangen mellem sommer og høst, midt imellem varme og kulde, mellem feriedage og arbejdsdage. Jeg elsker efterår! Det er tid for studier, tid til at lære nyt, tid til at reflektere. Tid til at høste frugten af forårets arbejde.

Gyldenris kaster lyskeglen ind i efteråret. Hyben – den pludselig udskældte og ligefrem invasive plante, som vi groede op med – den er en fast ingrediens i barndommens naturoplevelser. Det var bare om at udnytte chancen, når man var i nærheden af en koloni ude i det vilde. Så skulle de plukkes og renses. Man skulle være forsigtig med selve frøene, for de kløede, skal og frugtkød blev tilbage, op i en stor gryde, og så fik vi hybenmarmelade og hybensaft, og de struttede af C-vitaminer, som vi derfor også selv kom til at strutte af igennem hele vintersæsonen.

At glæde sig over noget. At være til gavn og glæde. At blive en mester i udpakning af livets gaver!