Sidste Arbejdsår – Dag 70 – Træ

Træ

Allesjælesdag blev indført i 998, det er en katolsk tradition, man skulle mindes de kristne martyrer. Det er den egentlige mindefest for de afdøde, den 2. november, hvor man holder forbøn for dem i kirken og holder andagt ved gravstederne.

Halloween fejres i hjemmet, man skærer græskar ud, de store orange, sætter stearinlys i dem og stiller dem ved hoveddøren. Udklædte børn banker på og forlanger slik – eller laver ballade.

At træde dansen med et mangearmet væsen, favne det så langt armene rækker, lægge hovedet ind til det og hviske århundreders hemmeligheder, som det bevarer trofast, genfortæller til sine afkom, som bærer dem videre igennem de næste æoner via trådnettet i undergrunden med hjælp fra andre vækster, der sender meddelelserne afsted med lynpost.

Vi kunne indlede endnu en efterårstradition: Vi kunne hver især vælge os en ven i skoven at besøge hele efteråret – et og det samme træ – at vende tilbage til det på vores skovture, skænke det små gaver, vi kunne hænge i dets grene eller lægge ved dets fod, og følge med i løvfaldstiden, hvor træet gradvist går ind i sig selv – går i hi for vinteren – og vi selv vandrer polstret omkring derude, til mørket sender os hjem til vores indendørs huleboerliv.

At gå hånd i hånd med et træ igennem efteråret…

Sidste Arbejdsår – Dag 46 – Udvikling

Udvikling

Naturens eget tag-selv-bord. Blomsterne er endnu leveringsdygtige, mens september rinder ud. Stauderne sætter nye generationer, og sommerblomsterne oplever en Indian Summer efter den lange tørke, der satte hele naturen i stå.

Udvikling. Også i menneskelivet. Nye generationer, der bygger på de forrige – og rækker videre ud over vore forestillinger. Nye kundskaber, nye evner, ny viden sender dem afsted ud i den tid, som vores generation ikke kan nå. Udvikling sker ikke alene i det enkelte liv, men også fra generation til generation. Alt virker med i processen, uddannelse, samfund, miljø, erfaringer, samspil i hele verden. Biologisk, genetisk udvikling giver evner og egenskaber, som vi endnu ikke forstår. Nogle gange sker det, at vores generations børn har egenskaber, som vi ser som symptomer, ligefrem som sygdom.

Måske er det ikke altid symptomer på sygdom, fordi nogle i den næste generation er anderledes. Måske rummer anderledesheden færdigheder, der rækker ud i fremtiden, som de fleste endnu ikke forstår og derfor ikke foreløbig evner at byde bedre vilkår.

Videnskaben er som planter. Den vil hele tiden gro, det er dens væsen, som det er træernes væsen, buskenes, staudernes. Og den bærer sit væsen med sig i sit virke. Videnskaben vil blive ved med at forske og undersøge alle nye fænomener, lære dem at kende og skrive dem med i de næste afhandlinger. Også når den arbejder med emner, som de fleste endnu ikke accepterer.

En afhandling, en videnskabelig rapport, en kulturel analyse vil nå en konklusion, men den vil også altid bære i sig et bud på den næste fremtid.

Verden kan ikke gå videre, hvis der ikke hele tiden er nyt at udforske.