Huse
Vi står og vipper i kanten mellem tørke og regntid, mellem sommer og efterår, mellem lys og mørke, mellem storm og stille, mellem stabilt og ustadigt. Leddene knirker som en gammel dør – eller piber som et rustent hængsel i et vindue. Stormvejr under opsejling.
Jeg har arbejdet i mange huse. Jeg har boet i mange huse. Husene får atmosfære af de rum, vi fylder dem med. Jeg har bevæget mig i mange sfærer og bygget rum op med mange mennesker. Ikke ét har efterladt mig uberørt.
Husenes skal står tilbage efter os – tro ikke, at de er tomme, tro ikke, at de ikke erindrer os, vægge er spejle af den tid, vi har åndet der.
Vi er svævet videre, og udvidelsen fandt sted.