Sidste Arbejdsår – Dag 46 – Udvikling

Udvikling

Naturens eget tag-selv-bord. Blomsterne er endnu leveringsdygtige, mens september rinder ud. Stauderne sætter nye generationer, og sommerblomsterne oplever en Indian Summer efter den lange tørke, der satte hele naturen i stå.

Udvikling. Også i menneskelivet. Nye generationer, der bygger på de forrige – og rækker videre ud over vore forestillinger. Nye kundskaber, nye evner, ny viden sender dem afsted ud i den tid, som vores generation ikke kan nå. Udvikling sker ikke alene i det enkelte liv, men også fra generation til generation. Alt virker med i processen, uddannelse, samfund, miljø, erfaringer, samspil i hele verden. Biologisk, genetisk udvikling giver evner og egenskaber, som vi endnu ikke forstår. Nogle gange sker det, at vores generations børn har egenskaber, som vi ser som symptomer, ligefrem som sygdom.

Måske er det ikke altid symptomer på sygdom, fordi nogle i den næste generation er anderledes. Måske rummer anderledesheden færdigheder, der rækker ud i fremtiden, som de fleste endnu ikke forstår og derfor ikke foreløbig evner at byde bedre vilkår.

Videnskaben er som planter. Den vil hele tiden gro, det er dens væsen, som det er træernes væsen, buskenes, staudernes. Og den bærer sit væsen med sig i sit virke. Videnskaben vil blive ved med at forske og undersøge alle nye fænomener, lære dem at kende og skrive dem med i de næste afhandlinger. Også når den arbejder med emner, som de fleste endnu ikke accepterer.

En afhandling, en videnskabelig rapport, en kulturel analyse vil nå en konklusion, men den vil også altid bære i sig et bud på den næste fremtid.

Verden kan ikke gå videre, hvis der ikke hele tiden er nyt at udforske.

Sidste Arbejdsår – Dag 13 – Identitet

Identitet

Solen i et stykke lav. Nu hvor vi runder hjørnet til efteråret, er det værd at bevare solen i indret, så vi kan stråle helt hen til næste forår. Skinne på hinanden, lyse op omkring os og dele ud af vores menneskevarme.

Med andre ord, være en sol i vores individualitet, en solstråle i vores sociale relationer og en kakkelovn af menneskevarme for alle vores omgivelser.

Identitet som individ, identitet i gruppen, identitet i globalt perspektiv. At hente betydning ud af sin rolle – og kalde den identitet. At tillægge os betydning for at skelne os fra alle andre. At tillægge os betydning for at få fornemmelse af, hvem vi er, hvad vi kan og hvad vi ønsker os. En løbende vedligeholdelse, udvidelse og udvikling af vores identitet.

At lægge sin identitet i noget. At få betydning og opbygge identitet igennem arbejdet, igennem boligen, igennem ferier og rejser. At bringe sin identitet med sig, hvor man står og går. Også når man flygter?

Hvor bliver identiteten af, når man flygter? Havde man overhovedet én, før man blev flygtning? Bliver identiteten ladt tilbage i et krigshærget land, et orkanknust ørige, et udtørret øde? Kommer den med noget af vejen, indtil det viser sig, at man ikke kan få ophold noget sted og bliver sendt tilbage, hvor man kom fra?

Verden har oplevet mange folkevandringer, der har bragt musik, litteratur og anden kultur med sig og beriget de områder, de nåede frem til. De nye folk gled ind i de små samfund med de evner, de kunne bidrage med og skænkede dem kolorit på deres historie.

Flygtningestrømmene i vor tid er voldsomme og kan kun tackles, når vi globalt står sammen om at hjælpe hinanden. Det er ikke isolerede problemer for enkelte lande, det er et globalt socialt ansvarsområde. Man glemmer, at de flygtende ikke er kriminelle, men blot i livsfare…

Det er en gave, når dine følelser går foran dig gennem livet.
Da lærer du at elske, før du vurderer, dømmer og kasserer…