Sidste Arbejdsår – Dag 43 – Transformation

Transformation

Transformationen er over os! Plakatfuld ruller den henover os – fuldmånen! Op af den sorte muld skyder de – alskens svampevæsener! Ned blæser de – alle bladene i høstens regnbuefarver!

Selv går vi ind i efteråret, ind til læring, svar på nysgerrige spørgsmål, ny viden, opfyldelse af drømme, inspiration, hygge, små gys, lange traveture med kølige pust ned i lungerne, hvide striber af ånde i luften, mosekonebryg om anklerne, hjem til varm kakao. Samtidig er vi gået ind i vinterhalvåret, forude ligger hvide vidder, novemberjulesalg og sneboldkampe, tøvejr og vintergækker.

Og indeni gennemgår vi forvandlinger, vi går fra det ene sæt rammer til det næste – rammer for vores udfoldelse – vilkår for handlekraft – vilje til fremdrift, forbedring, forløsning.

Vi skal atter blive som nye.

Min Blog: Sidste Arbejdsår

15. August 2019 er jeg 65½ år og står ved porten ind til mit otium. Min generation er den første, der har fået rykket pensionsalderen ½ år. Økonomisk set begynder den nye tilværelse i den efterfølgende måned.

Jeg glæder mig! Frem for at klippe målebånd faldt det mig ind, at jeg ville skrive dagbog i det år. Og så kom jeg på idéen, at den kunne blive til en blog. Jeg har aldrig skrevet en blog før. Jeg vil gerne lære at bestyre en blog. Den kan blive min træning i at arbejde direkte på nettet. En af mine planer er at oprette en hjemmeside – når jeg får tid og ro.

Det skal blive korte, enkle dagbogsnotater – indfald, tanker, minder, temaer, der dukker op i dagliglivet – tilsammen vil de fortælle en historie – et eksempel på, hvordan vi gennemlever transformationen fra arbejdsliv til fritidsliv. Måske kan der komme perspektiv på fra nogle af jer, som læser med.

En ting mere sneg sig ind i mit projekt. Jeg har lagt et dogme ind over min blog. Her i disse foranderlige tider, hvor faste strukturer og snævre rammer i vore offentlige systemer bliver udfordret af selveste livet, som ikke er nemt at sætte i bås, da kan vi blive frustreret, når vi støder ind i mure og slår i dyner og ikke kan trænge igennem. Når vi ikke får job, selvom vi søger to om ugen og bestandig ændrer vores CV og vores måde at få det sagt på i en ansøgning. Eller når dagpengene slipper op, og vi havner på kontanthjælp. Eller vi må skifte arbejdsplads af utallige årsager. Mit dogme går ud på, at det skal være muligt at fortælle med balance, uden beklagelse, at rette sig mod fremtiden, fokusere på det udbytte, vi kan få med os ud af en hvilken som helst situation. Ikke fornægte, at noget kan være hårdt, trist, sørgeligt – at stå ved det skete og samtidig komme videre.

Alt kan ske i det kommende år – og i mit kommende år. Det ser ud til, at jeg skal begynde et nyt arbejde snart, og der kan være håb om, at det varer nogle måneder. Det kan ikke undgå at fylde lidt i hverdagen og i arbejdslivet, at jeg har fået Diabetes og skal finde en rytme, der forener arbejdsliv, sovetider, måltider, blodsukkertjek og insulindosering. Regelmæssighed er ikke min stærkeste kompetence, måske kan det hjælpe mig på vej at passe denne blog – dagligt! Der kan opstå en forhindring, fx sygdom, men da vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Denne blog vil vokse dag for dag – jeg begynder den daglige bulletin den 15. August 2018, og jeg vil slutte den 15. August 2019.

Jeg ønsker dig en dejlig sensommer. Gode tanker fra Kris!