Sidste Arbejdsår – Dag 64 – Drift

Drift

Somrens foretagsomhed – alt det vi skulle nå – i takt med stauderne, der afløser hinanden, græsset, der gror alt for højt, før vi slår det, andefugle og spurvefugle, der opdrætter kuld på kuld, sommervækster, der gennemlever deres kurver påny, insekters flittige svirren, træer, der sætter blomst og danner frøstande og kaster deres kim til næste livscyklus – og altid lyden af det bølgende vand, der kaster lyset i alle retninger og lader sig kløve af fisk og fugl og båd og står spættet tilbage med mønstre printet af kølvandsstriber.

Vi er i alle årstider – årene lægger sig lag på lag i vores hud, der afgrænser os op mod verden. Kalenderen vender sine blade, mens træerne drysser deres velsignelser som næring over jorden. Denne raslen, når vi går igennem høstens skove, veje, stier, stenter, trapper, søens bredder, havets sand og strandens milde gaver.

Vi er godt på vej med nye resultater lagt i rammer under tiden til den næste pause, der er planer, vi skal overholde, nedslag i forløbet, hvor vi endnu sætter blomst og planter frø, der spirer i det nye år, hvor vi runder flere milepæle, bygger fundamenter, rejser huse, skabt af tanker, teorier, kreativitet og drømme, som med tiden bliver til faste mursten, træ, metal og puds.

Den faste form i materien kommer først endeligt på plads, når vi taler hjertets sprog.

Sidste Arbejdsår – Dag 46 – Udvikling

Udvikling

Naturens eget tag-selv-bord. Blomsterne er endnu leveringsdygtige, mens september rinder ud. Stauderne sætter nye generationer, og sommerblomsterne oplever en Indian Summer efter den lange tørke, der satte hele naturen i stå.

Udvikling. Også i menneskelivet. Nye generationer, der bygger på de forrige – og rækker videre ud over vore forestillinger. Nye kundskaber, nye evner, ny viden sender dem afsted ud i den tid, som vores generation ikke kan nå. Udvikling sker ikke alene i det enkelte liv, men også fra generation til generation. Alt virker med i processen, uddannelse, samfund, miljø, erfaringer, samspil i hele verden. Biologisk, genetisk udvikling giver evner og egenskaber, som vi endnu ikke forstår. Nogle gange sker det, at vores generations børn har egenskaber, som vi ser som symptomer, ligefrem som sygdom.

Måske er det ikke altid symptomer på sygdom, fordi nogle i den næste generation er anderledes. Måske rummer anderledesheden færdigheder, der rækker ud i fremtiden, som de fleste endnu ikke forstår og derfor ikke foreløbig evner at byde bedre vilkår.

Videnskaben er som planter. Den vil hele tiden gro, det er dens væsen, som det er træernes væsen, buskenes, staudernes. Og den bærer sit væsen med sig i sit virke. Videnskaben vil blive ved med at forske og undersøge alle nye fænomener, lære dem at kende og skrive dem med i de næste afhandlinger. Også når den arbejder med emner, som de fleste endnu ikke accepterer.

En afhandling, en videnskabelig rapport, en kulturel analyse vil nå en konklusion, men den vil også altid bære i sig et bud på den næste fremtid.

Verden kan ikke gå videre, hvis der ikke hele tiden er nyt at udforske.