Sidste Arbejdsår – Dag 66 – Forestilling

Forestilling

Naturens lyssætning – bladene bliver selvlysende, når vi ser dem i modlys. Jeg kan blive helt ør af al den virak af blændende farver og former – sikke skulpturer, rundet af nænsomme hænder, små brutale bæster og dis og tåge, regn og blæst og solens stædige skin.

Alt dette arbejder sammen om at skabe efterårets store forestilling. Træd nærmere, mine damer og herrer!

Kom og nyd fuglenes fløjteensembler, percussionisternes bladraslen, trækronernes vindharper, spættens barkhammer, træstammers knirken, grenspidsers svirpen, krattets strygere og stormens hyl i alle hulninger – skovens didjeridoo.

Oplev sværmernes luftballet, musenes pilende parløb, løvets hviskende stemmer, vindens pibende overtoner, hejrernes fejende dans og flagermusens nattetumult.

Se, det er en forestilling!

Forestillingen om, at lykken ligger i materien – at der ikke er lykke nok til alle. Den egentlige svøbe i verden er grådighed. Man ved ikke, at kærlighed, lykke, medfølelse er en energi, der bestandig går igennem verden.

Det vil ændre sig den dag, mennesket skifter indstilling fra MIG til OS.