Drømme
Puf! Dér er en drøm. Puf! Dér er en anden drøm. Stiger som dis fra søen, falder som dug på blade, ruller som uldtotter gennem siv. Prikker på huden, stryger over håret, hvisker dig i øret. Lægger sig om skuldrene, et flygtigt sjal, der svæver videre over markerne og puf! Forsvinder i den blå luft.
Drømmen er din næring, der vil få dig til at stige opad for at sætte blomst, drømmen spreder grøde over dig, at du skal blive mild og moden, åbne dig og skænke nye skud til verden.
Drømmen er det puf, der sender dig afsted i livet, skaber pludselige glimt af klarhed, så forvandlinger kan finde sted.
Når først en drøm har rørt dig, bliver du selv en drøm.