Kosmopolit
At tilhøre en gruppe og låne dens tryghed. At være med i en gruppe i et samvær om en bestemt hobby. At deltage i et fællesskab omkring et fagligt emne. At være med i et forældre netværk omkring børnenes skole. At være med i byrådet. At få en bestemt rolle i vejlauget. At være på rejse med en gruppe. At kalde til fest i familiegruppen. At spille basun i et stort orkester. At være frivillig på et museum. At være medlem af en forening.
At finde sin plads i et samvær, på en arbejdsplads, i et samfund. At spille en rolle, at gøre nytte, at gavne et fællesskab. At gøre en forskel. At arbejde for at gøre verden til et bedre sted at være. I det små og i det store. På alle planer.
At indgå i en bevægelse henimod noget, en proces, en forandring, en frigørelse og en ny forankring, få et nyt syn på livet, komme til et nyt udsigtspunkt, hvor noget forsvinder og nyt dukker op. At gå igennem et filter, at få renset sindet, at kunne lægge brillerne væk. At få øje på solen, blive badet i lyset, opdage, at vi er til, at verden er ny, at forundres over, hvad vi før slet ikke så, at se verden fuld af farver – og uden grænser.
At være del af det store fællesskab.
At møde et nyt lille barn – og få en ny chance i livet. At komme fri af alle fordomme, for et nyt lille barn ejer nuet og ikke fortiden.
Det norske TV program “Naturen vender tilbage” – det første af 4 programmer – indledes med disse ord:
“I begyndelsen var der ikke noget skel. Menneske og natur var ét, vi var vilde”.
