Sidste Arbejdsår – Dag 52 – Hjertesag

Hjertesag

Det er kulturen, der giver os vinger og sender os ud på togter i fjerne riger, hvorfra vi vender hjem strålende af inspiration, snurrende af kreativitet og spillende af nye indsigter.

Det er kulturen, der flyder i vore samfunds floder med dybder, som vi ikke bemærker til daglig, men som forener os i sorg, savn og samhørighed, når  der pludselig synes at være vagtskifte, og nogle af vore store stemmer forlader vores rige næsten samtidig.

Det kan ruske i de store samfundsstrukturer, banker kan skælve, skattesystemer kan smuldre, postgangen gå planken ud. Så indretter vi os og venter på, at krisen driver over, det vil løse sig, der findes nye veje. Det er en hjernesag.

Men når stemmerne forstummer – dem, der fik os til at le som børn, spille højt som teenagere og synge med som voksne – dem, der sang kroppen fuld af vibrationer – og dem, der åbnede ordenes sælsomme sammenhænge for os – dem, der talte vores hjertesager højt – når de forlader os, så rammer det os i Solar Plexus.

Så skal der meget mere kultur til for at sende os videre. Og vi vil selv synge med og fælde tårer og sige tak.

Det er en hjertesag.

Sidste Arbejdsår – Dag 39 – Hukommelse

Hukommelse

Når det rimer, så passer det. – Et af alle de udtryk, jeg er vokset op med. At rime for at huske. Huskeregler. Vi må spille bold med begreberne for at lære dem at kende, for selv at tage dem i brug. Vi må på en eller anden måde angribe det, vi skal huske, gøre noget ved det, ændre på det – uden at der forsvinder noget af det. Det kalder på geniet i os!

Rim og remser. Den gamle folkesanger huskede kilometervis af vers, fordi de var inddelt i rytmer og mønstre, der gik igen. Der var omkvæd, der gentog sig med bestemte mellemrum, og der var bestemte linier i versene, der endte med ord, der rimede på hinanden. På den måde kunne man få fortalt nyheder fra land til land og fra by til by. Rimesmede kunne føje nye vers til, efterhånden som nyhederne hobede sig op, mens andre nyheder gled ud og blev glemt.

Mnemo er græsk, det kommer af mneme og betyder hukommelse – vedrørende hukommelsen. Mnemoteknik er husketeknik, systematisk hjælp til at huske.

Vi kan memorere noget ved at lægge det i rækkefølge eller tildele det en farve eller en form, en figur. Et langt nummer kan vi inddele i mindre enheder og give dem en særlig betydning hver især. Vi kan forenkle det, og vi kan koble det med associationer – koble det sammen med noget, der giver mening for netop os.

Et telefonnummer med 8 cifre kan vi “bide” over i mindre dele, så der faktisk bliver færre informationer at huske. Oftest bliver det delt i 4 tal i stedet for de 8 cifre. Men det kan også deles i fx 3 og 3 og 2.

Associationer kan være visuelle – når vi sætter billeder på – eller auditive – når vi husker det på rytmen eller rimet – eller kognitive – tænkte sammenhænge, når det ikke er knyttet til vore sanser. Formålet er at finde nemmere måder at huske noget på – gøre det morsomt eller farverigt, få dele af det til at spille sammen, så man måske får en helt tredie betydning ud af det.

Det kan også hjælpe at påvirke flere sanser på en gang – at være bevidst og se på, hvad man gør – og samtidig sige det højt – så har vi to muligheder for at huske det. Det er også et redskab i undervisning – at man fortæller noget på flere måder – fx at tegne eller skrive stikord på tavlen, samtidig med at man siger noget.

Der var det gamle trick med at binde en sløjfe om fingeren – så vidste man, der var noget, man skulle huske – men hvordan mon man holdt rede på hvad det var?