Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 5 – Regelmæssighed

Regelmæssighed

Motion er et stort gode, ikke mindst når man har Diabetes. Anbefalingen er en halv time om dagen – tager vi to halve timer om dagen, så giver det ekstra bonus – og dertil føjer vi lige 2-3 gange om ugen motion med sved på panden. Det er en daglig opgave at afstemme ambitioner med leveringsdygtighed.

I mit sidste arbejdsår kommer der en hjælpende hånd til: For at kunne hæfte et billede – eller PowerPoint dias – på mine daglige bulletiner – så forudsætter det, at jeg bevæger mig for at skaffe motiver. Jeg ved jo ikke, om det skal lykkes for hver dag i det kommende år, men det er min ambition.

For at skrive en kommentar til min blog, skal man klikke på overskriften til det indlæg, man vil kommentere. Der dukker en ny side op med det aktuelle indlæg og nogle rubrikker nedenunder. Man skriver sin kommentar, oplyser sit navn, sin email og evt. websted. Email adresse vil ikke blive oplyst her i bloggen, det står der også over rubrikkerne. Det er ikke et krav at oplyse websted.

Når man skal levere noget, og har en deadline – en artikel, en rapport, en sang – så sker der noget indeni. Det arrangerer sig, men tynger, ordene vil ikke komme, det bliver forkert, om igen, spændingen stiger, næsten færdig, det sidste tager tid, det driller – man kan slet ikke forestille sig, hvordan man skal blive færdig – man kan være bekymret for, om man overhovedet kan levere noget denne gang – og så sidder der en hel fest og venter på, at sangen kommer brusende… Man kan da ikke svigte dem?

En kat falder ud fra 9. sal – ligger som en klud i luften – 7. sal – breder sig ud – 5. sal – farten aftager – 3. sal – daler, svæver – 1. sal – maven nedad – og lander på benene.

Jo, det kommer – for det allermeste! Vi lander på benene. Men nogle gange koster det ekstra ressourcer. Nogle gange kan jeg nok heller ikke helt leve op til egne ambitioner – jeg får ikke datoen for mine indlæg rigtig hver dag – fordi jeg får skrevet dem efter midnat. Der må være måde med regelmæssigheden.

Udgivet den

Min Blog: Sidste Arbejdsår

15. August 2019 er jeg 65½ år og står ved porten ind til mit otium. Min generation er den første, der har fået rykket pensionsalderen ½ år. Økonomisk set begynder den nye tilværelse i den efterfølgende måned.

Jeg glæder mig! Frem for at klippe målebånd faldt det mig ind, at jeg ville skrive dagbog i det år. Og så kom jeg på idéen, at den kunne blive til en blog. Jeg har aldrig skrevet en blog før. Jeg vil gerne lære at bestyre en blog. Den kan blive min træning i at arbejde direkte på nettet. En af mine planer er at oprette en hjemmeside – når jeg får tid og ro.

Det skal blive korte, enkle dagbogsnotater – indfald, tanker, minder, temaer, der dukker op i dagliglivet – tilsammen vil de fortælle en historie – et eksempel på, hvordan vi gennemlever transformationen fra arbejdsliv til fritidsliv. Måske kan der komme perspektiv på fra nogle af jer, som læser med.

En ting mere sneg sig ind i mit projekt. Jeg har lagt et dogme ind over min blog. Her i disse foranderlige tider, hvor faste strukturer og snævre rammer i vore offentlige systemer bliver udfordret af selveste livet, som ikke er nemt at sætte i bås, da kan vi blive frustreret, når vi støder ind i mure og slår i dyner og ikke kan trænge igennem. Når vi ikke får job, selvom vi søger to om ugen og bestandig ændrer vores CV og vores måde at få det sagt på i en ansøgning. Eller når dagpengene slipper op, og vi havner på kontanthjælp. Eller vi må skifte arbejdsplads af utallige årsager. Mit dogme går ud på, at det skal være muligt at fortælle med balance, uden beklagelse, at rette sig mod fremtiden, fokusere på det udbytte, vi kan få med os ud af en hvilken som helst situation. Ikke fornægte, at noget kan være hårdt, trist, sørgeligt – at stå ved det skete og samtidig komme videre.

Alt kan ske i det kommende år – og i mit kommende år. Det ser ud til, at jeg skal begynde et nyt arbejde snart, og der kan være håb om, at det varer nogle måneder. Det kan ikke undgå at fylde lidt i hverdagen og i arbejdslivet, at jeg har fået Diabetes og skal finde en rytme, der forener arbejdsliv, sovetider, måltider, blodsukkertjek og insulindosering. Regelmæssighed er ikke min stærkeste kompetence, måske kan det hjælpe mig på vej at passe denne blog – dagligt! Der kan opstå en forhindring, fx sygdom, men da vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Denne blog vil vokse dag for dag – jeg begynder den daglige bulletin den 15. August 2018, og jeg vil slutte den 15. August 2019.

Jeg ønsker dig en dejlig sensommer. Gode tanker fra Kris!